Udvalget for Ældre, Social og Handicap på besøgsrunde på bosteder og plejehjem

Thomas Hjort

Udvalget for Ældre, Social og Handicap på besøgsrunde på bosteder og plejehjem

21. april 2026 - kl. 9:39 - af

Redaktionen har modtaget dette indlæg fra Thomas Hjort, Dansk Folkeparti, Formand for Udvalget Ældre, Social og Handicap i Frederikshavn Kommune:

Udvalget for Ældre, Social og Handicap var på rundvisning hos Ålbæk Plejeboliger og efterfølgende på Ankermedet Plejecenter i Skagen, hvor vi også afholdt udvalgsmøde. Det er første stop i en besøgsrunde på kommunens plejehjem og bosteder – fordi gode beslutninger kræver indsigt i hverdagen.

Fra udvalgets dagsorden fremhæves følgende:
Da kontinuitet og tryghed vægter højere end systemskifte, besluttede et enigt udvalg, at godkende indstillingen vedr. præcisering af godkendelsesmodel fortsat brug af fritvalgsbeviser.
De ældre, der er tilfredse med deres nuværende hjælp via fritvalgsbeviser, skal ikke tvinges til at skifte leverandør, når nye permanente leverandører godkendes. Med andre ord kan de leverandører, der allerede leverer hjælp via fritvalgsbeviser, fortsætte med deres nuværende borgere – også efter, at der er godkendt leverandører under godkendelsesmodellen. De nuværende leverandører vil dog ikke kunne modtage nye borgere, efter at der godkendes leverandører i den permanente model.

Udvalget arbejder også videre med muligheden for lokalplejehjem – med stærkere lokal forankring og fleksibilitet.

Der gennemføres en undersøgelse af fordele og ulemper, behov og muligheder for etablering af lokalplejehjemspladser i kommunen, med afsæt i opdaterede data/behov i hele kommunen. Sagen genoptages efterfølgende i udvalget.

Udvalget blev orienteret om midlertidigt huslejetilskud i 2026 til udsatte borgere.
Ordningen blev vedtaget i Folketinget den 22. januar 2026 og finansieres via en pulje på 15 mio. kroner.
Midlerne fordeles proportionalt til kommunerne i forhold til antallet af hjemløse i landets kommuner.
Opgørelsen viser, at der i Frederikshavn kommune er 44 hjemløse.

Frederikshavn kommunen har fået tildelt 135.886,85 kr. til udmøntning i 2026.

Budskabet er klart: Tidlig indsats virker – og kan forebygge større problemer.

I de kommende måneder sammenkædes udvalgets arbejde med budgetovervejelserne.
Arbejdet kræver både politisk mod og vilje samt samarbejde på tværs af partiskel for at nå i mål med et budget i balance.

Vi vil fortsat dele status på de vigtigste sager og indsatser i udvalget, så det er muligt at følge med i arbejdet og se den retning, vi arbejder i.

Sluttelig vil jeg minde om Infomødet den 30. april, hvor alle har mulighed for at møde hele udvalget og bidrage med input og gå i dialog.

Vil du kommentere på ovenstående artikel, så brug kommentarboksen under annoncerne.

Kommentarer Kommentarer
Anbefal via e-mail Anbefal via e-mail

Skriv en kommentar

Alle felter skal udfyldes, men din e-mail-adresse vil ikke blive offentliggjort.

Anbefal artiklen via e-mail

Email en kopi af 'Udvalget for Ældre, Social og Handicap på besøgsrunde på bosteder og plejehjem' til en bekendt

E-Mail Image Verification

Loading ... Loading ...
© 2010-2025 SaebyAvis.dk - lokale nyheder fra Sæby

Vidste du at vi har en udgave
af avisen der er optimeret til

Cookie-indstillinger