Den nye petanquebane i Nellemanns Have
Ny petanque-bane indviet i Nellemanns Have
20. april 2026 - kl. 10:02 - af Jeanette Wildenhoft
Lørdag eftermiddag stod i det festlige hjørne for Sæby Petanque Klub. Da kunne klubben nemlig indvie en helt nyanlagt petanque-bane ved skolehaverne nær bålhytten i Nellemanns Have.
Klubben formand, Poul Hultfeldt, fortalte, at nogle folk i Præstbro havde startet med at spille petanque for 28 år siden. Med tiden blev tilslutningen mindre og mindre, og samtidig var andre begyndt at spille petanque i Sæby.
Først foregik det i Byparken midt i Sæby, men her manglede toiletfaciliteter. Man har så ledt efter en egnet placering, og det lykkedes at få en aftale i stand med Nellemanns Have.
Der blev indgået aftale med entreprenør “Bette Bo” om udførelsen af planerne, og en række fonde: Melsen Fonden, Sparekassen Sæbys Find, Spar Nord Fonden, Sparekassen Danmark Jerslev Fonden samt medlem Flemming Kokholm har bidraget økonomisk. Ved indvielsen kom yderligere et bidrag via Socialdemokratiets kulturpris.
Snoren blev klippet af Anne fra skolehaverne.
Foreningen har i dag 13 medlemmer, men med de nye, superfine faciliteter håber man på tilgang af flere.
Det blev også oplyst, at folk har mulighed for at låne kugler og spille på banen, når petanqueklubben ikke benytter den mandag og torsdag eftermiddag.
Tekst og fotos: Per Rye
Vil du kommentere på ovenstående artikel, så brug kommentarboksen under annoncerne.




Anbefal artiklen via e-mail
Email en kopi af 'Ny petanque-bane indviet i Nellemanns Have' til en bekendt