UGENS BOLIG FRA HOME – Rummelig familievilla i ét plan med lys, ro og skøn beliggenhed

UGENS BOLIG FRA HOME – Rummelig familievilla i ét plan med lys, ro og skøn beliggenhed

19. april 2026 - kl. 3:27 - af

Home Sæby – Læsø: Villa med den vilde natur som nærmeste nabo.

Her får man en villa, der på fineste vis forener god plads, funktionel indretning og en helt særlig nærhed til naturen. Her er tale om en spændende fuldmuret bolig på 170 m² opført i ét plan med røde facadesten og tegltag – et hjem med et klassisk og solidt udtryk, som falder smukt ind i de grønne omgivelser. Allerede ved ankomsten fornemmer man, at dette er en ejendom med noget særligt at byde på. Den integrerede, murede dobbelte carport med indbygget isoleret udhus giver både et praktisk og gedigent førstehånds-indtryk, og udearealerne omkring boligen understreger oplevelsen af en velholdt og harmonisk helhed.

Indenfor fortsætter den gode fornemmelse. Boligen er særdeles velindrettet og passer perfekt til familien, der ønsker både fælles samlingspunkter og separate afdelinger i hverdagen. Man bydes velkommen i entréen, som ligger i åben forbindelse med et praktisk bryggers, elegant skærmet af en halvmur. Det giver et lyst og imødekommende ankomstområde, hvor funktionalitet og rummelighed går hånd i hånd. Husets hjerte er det åbne køkken/alrum, hvor et flot hvidt Svanekøkken danner rammen om hverdagslivet. Her er god plads til både madlavning, samtaler og samvær, og spisepladsen i den lækre glaskarnap mod syd tilfører rummet en særlig stemning. Lyset får lov at strømme ind, og kontakten til haven bliver en naturlig del af oplevelsen. Herfra er der direkte udgang til en herlig terrasse i husets sydvestvendte vinkel, som indbyder til hyggelige stunder med familie og gæster.

Opholdsstuen ligger i åben forbindelse med alrummet og fremstår lys og indbydende. Fra stuen fører glasgang videre til børneafdelingen, hvilket giver boligen karakter og samtidig understøtter den gode opdeling i hjemmet. Her finder man to store værelser samt et badeværelse med brus – en oplagt afdeling til børn, gæster eller teenagere. Forældreafdelingen er dejligt privat og rummer både eget nyere badeværelse i flotte grå og hvide nuancer samt walk-in closet. Det giver en eksklusiv og komfortabel følelse i hverdagen. Husets fjerde værelse er lidt mindre end de øvrige, men til gengæld særdeles anvendeligt med skydedør direkte til alrummet. Ideelt som kontor, gæsteværelse, hobbyrum eller ekstra børneværelse alt efter behov.

Også udenfor byder ejendommen på noget ganske særligt. Haven er hyggelig og velanlagt med fin flisebelægning og sti til en stemningsfuld havepavillon. Men det er især bagsiden af huset, der gør indtryk. Her opleves det nærmest, som om haven flyder sammen med det smukke, kuperede fælles naturareal. Det bakkede landskab står flot, vildt og giver en sjælden fornemmelse af frihed, ro og luft omkring boligen. Det er en beliggenhed, man mærker – og som er svær ikke at forelske sig i. Området omkring boligen er meget attraktivt for både børnefamilier og naturelskere. Fra huset er der stisystem til skole, som ligger 900 meter væk, hvilket giver en nem og tryg hverdag. Der er ca. samme afstand til havet.

Alt i alt får man her en bolig, hvor natur, byliv, skole, strand og fritidsmuligheder går op i en højere enhed.

Bødkervej 36, 9300 Sæby

Pris: 2.650.000

Udbetaling: 135.000

Ejerudgifter pr. måned: 1.794

Boligareal: 170 m2

Grundareal: 703 m2

Energiklasse: C

Se boligen her.

 

Vil du kommentere på ovenstående artikel, så brug kommentarboksen under annoncerne.

Kommentarer Kommentarer
Anbefal via e-mail Anbefal via e-mail

Skriv en kommentar

Alle felter skal udfyldes, men din e-mail-adresse vil ikke blive offentliggjort.

Anbefal artiklen via e-mail

Email en kopi af 'UGENS BOLIG FRA HOME - Rummelig familievilla i ét plan med lys, ro og skøn beliggenhed' til en bekendt

E-Mail Image Verification

Loading ... Loading ...
© 2010-2025 SaebyAvis.dk - lokale nyheder fra Sæby

Vidste du at vi har en udgave
af avisen der er optimeret til

Cookie-indstillinger