Frederikshavn er landets 7. bedste studieby

Illustrationsfoto.

Frederikshavn er landets 7. bedste studieby

18. april 2026 - kl. 7:57 - af

Ny national kåring af årets studieby placerer Frederikshavn i top 10 og fremhæver byen for billige boliger, stærkt fællesskab og et levende byliv.

Frederikshavn kan med stolthed kalde sig Danmarks syvende bedste studieby i 2026. Det viser studentum.dk’s årlige kåring af Årets studieby, hvor studerende fra hele landet har vurderet, hvad der betyder mest, når man vælger, hvor man vil læse.

Ifølge borgmester Jon Andersen er placeringen en vigtig anerkendelse af Frederikshavn som studieby.

“Det gør mig både stolt og glad, at de studerende selv peger på Frederikshavn som et rigtig godt sted at studere. Det viser, at vi har en by med plads til fællesskab, nærvær og et godt studieliv”, siger borgmester Jon Andersen fra Frederikshavn Kommune.

962 unge har svaret på undersøgelsen, der måler på 11 forskellige parametre. Her klarer Frederikshavn sig særligt godt på boligpriser, byliv og det sociale miljø – men også på parametre som tryghed og karrieremuligheder placerer byen sig flot.

Studentum.dk har i år ændret kriterierne for, hvad der definerer en studieby, så flere mindre byer er kommet med i undersøgelsen. I alt er 42 studiebyer blevet vurderet, og Frederikshavn ender altså blandt landets 10 bedste.

“Kåringen bekræfter, at Frederikshavn tilbyder attraktive rammer for studerende med overkommelige boligpriser, et stærkt socialt miljø og en hverdag, hvor det er let at falde til”, fortæller Jon Andersen.

Studentum.dk har kåret Årets studieby otte år i træk.

Danmarks ti bedste studiebyer i 2026:

  • København
  • Aarhus
  • Aalborg
  • Odense
  • Esbjerg
  • Tønder
  • Frederikshavn
  • Herning
  • Kolding
  • Fredericia

Vil du kommentere på ovenstående artikel, så brug kommentarboksen under annoncerne.

Kommentarer Kommentarer
Anbefal via e-mail Anbefal via e-mail

Skriv en kommentar

Alle felter skal udfyldes, men din e-mail-adresse vil ikke blive offentliggjort.

Anbefal artiklen via e-mail

Email en kopi af 'Frederikshavn er landets 7. bedste studieby' til en bekendt

E-Mail Image Verification

Loading ... Loading ...
© 2010-2025 SaebyAvis.dk - lokale nyheder fra Sæby

Vidste du at vi har en udgave
af avisen der er optimeret til

Cookie-indstillinger