Foredrag om Grønland og andre aktiviteter i Sæby Kirke
17. april 2026 - kl. 10:44 - af Jeanette Wildenhoft
Fredag den 24. april kl. 14.30 inviterer Sæby Kirke til foredrag om Grønland.
Grønland er evigt spændende. I den senere tid har Grønland været i centrum på den verdenspolitiske scene. Men hvad er det egentlig for et sted, når kameraerne er slukkede, og hverdagen indfinder sig.
Brian Rosengren, der er bosiddende i Sæby og har været ansat ved politiet i Grønland i tilsammen 18 år, kommer til Kirkens Dagligstue og fortæller om oplevelser og indtryk fra Grønland på godt og ondt. Han vil også i mindre grad komme ind på den nuværende politiske situation, hvor Grønland har været i centrum for verdens opmærksomhed, og på krisen mellem rigsfællesskabet og USA. Det foregår i Mariehuset, Strandgade 13.
Vi begynder med en kop kaffe og god tid til en snak.
Alle er velkommen – bare mød frem.
Hver anden mandag kl. 10.00 (det vil sige mandag i ulige uger) er der kaffe på kanden på kirkegården. Her er alle velkommen til en god og hyggelig snak. Mange har ofte deres gang på kirkegården, hvor de besøger deres afdøde eller går en tur i den smukke have, kirkegården også er. Netop nu myldrer det frem med tegn på forår – det er en varm tid vi går i møde – kom på dit besøg ind og få en kop kaffe.
Hver onsdag kl. 9.30 er der Andagt i Sæby Kirke. Det er en kort stund med fokus på salmesang, bøn, bibellæsning og eftertanke. Alle er velkomne også til den efterfølgende kaffe.
Hver søndag er der gudstjeneste i Sæby Kirke kl. 10.00. Her er alle velkommen til en stund med musik, læsninger, bøn, prædiken, musik, sang og eftertanke. Alle er velkommen også til den efterfølgende kirkekaffe.
I weekenden den 24. og 25. april er der konfirmationer i Sæby Kirke – her er de unge mennesker og deres familier er i centrum.
Vil du kommentere på ovenstående artikel, så brug kommentarboksen under annoncerne.




Anbefal artiklen via e-mail
Email en kopi af 'Foredrag om Grønland og andre aktiviteter i Sæby Kirke' til en bekendt