Uventet mulighed sender Milan Rytter til Italien med Lamborghini

Foto: Rytter Motorsport

Uventet mulighed sender Milan Rytter til Italien med Lamborghini

16. april 2026 - kl. 12:13 - af

Det 19-årige nordjyske motorsportstalent deltager i Campionato Italiano Gran Turismo – det italienske GT-mesterskab – med Oregon Team i Lamborghini Huracan Super Trofeo.

Indtil for ganske nylig var det ellers planen at Milan Rytter i år skulle gennemføre et omfattende testprogram med netop Oregon Team, som storebror Silas Rytter også er tilknyttet i Lamborghini Super Trofeo Europe-mesterskabet. Sidst på sæsonen kunne et løb eller to komme på tale, men fokus var på læring.

Ikke desto mindre betød et opkald fra det italienske team, at Milan nu kommer til at konkurrere mod nogle af Italiens dygtigste GT-kørere – for ét af de stærkeste teams i feltet.

“Det er en helt unik mulighed, jeg har fået. En kæmpe chance og en drengedrøm som går i opfyldelse. Jeg er stolt og ekstremt motiveret til at få mest muligt ud af den chance”, siger Milan Rytter, der kommer til at køre på flere ikoniske racerbaner i løbet af sæsonen.

Vi kommer til at køre på baner som Imola og Monza, som er legendariske baner med masser af historie. Det er en drøm, som går i opfyldelse, men når hjelmen kommer på, bliver mit fokus at komme frem i feltet og blive den bedste”, siger Milan Rytter.

Målsætningen for den opgraderede 2026-sæson er, at hente så mange erfaringer som overhovedet muligt bag rattet på den mere end 600 hestekræfters Lamborghini Huracan Super Trofeo, og i løbet af sæsonen nærme sig toppen af feltet.

“Jeg er klar til at give den alt, jeg har, og jeg kan slet ikke vente med at komme i gang”, siger Milan Rytter.

Sæsonen i Campionato Italiano Gran Turismo starter den 24-26. april på Imola og besøger Vallelunga og Mugello før sæsonen slutter på legendariske Monza i oktober måned.

Vil du kommentere på ovenstående artikel, så brug kommentarboksen under annoncerne.

Kommentarer Kommentarer
Anbefal via e-mail Anbefal via e-mail

Skriv en kommentar

Alle felter skal udfyldes, men din e-mail-adresse vil ikke blive offentliggjort.

Anbefal artiklen via e-mail

Email en kopi af 'Uventet mulighed sender Milan Rytter til Italien med Lamborghini' til en bekendt

E-Mail Image Verification

Loading ... Loading ...
© 2010-2025 SaebyAvis.dk - lokale nyheder fra Sæby

Vidste du at vi har en udgave
af avisen der er optimeret til

Cookie-indstillinger