Puccinis opera La Rondine får premiere i Frederikshavn
14. april 2026 - kl. 6:11 - af Michael Egelund
Frederikshavn danner den 26. september kl. 15.00 rammerne om en Danmarkspremiere af OperetteKompagniets opsætning af Puccinis opera ”La Rondine” – eller oversat fra fransk til dansk ”Svalen”.
Det er Frederikshavn Teaterforening, som udbyder forestillingen, der varer godt 2 timer. De medvirkende er Helle Gössler Christensen, Jonathan Koppel, Sibylle Glosted, Asmus Hanke Frederiksen, Gina Marchwinski, Thomas Peter Koppel & Svalekvartetten.
For scenografi, musik, instruktion og dansk oversættelse står Thomas Peter Koppel.
Premieren finder sted i en smuk og aldeles rørende opsætning i Det Musiske Hus, inden turen så går videre rundt i landet.
Tre-akteren skulle have været en operette, og den har da også bevaret ingredienserne. Den italienske maestro måtte dog se i øjnene, at det nok engang måtte udvikle sig til endnu en af hans uimodståelige operaer i rækken med en handling fuld af lige dele hjerte og smerte.
Drejebogen er velstøbt og helstøbt. La Rondine – Svalen indeholder megen god musik: dramatiske arier, lystige duetter. Der er orkesterintermezzi, en storslået drikkevise og enestående ensembler.
Billetter kan allerede nu købes via dette link: https://arenanord.billetten.dk/index/eventdetails/eventno/144783
Tekst: Per Rye
Vil du kommentere på ovenstående artikel, så brug kommentarboksen under annoncerne.




Anbefal artiklen via e-mail
Email en kopi af 'Puccinis opera La Rondine får premiere i Frederikshavn' til en bekendt