Foto: Carsten Lundager
Foredrag med Sørine Gotfredsen i Sæby Kirke
3. april 2026 - kl. 8:22 - af Henrik Christensen (web-redaktør)
Onsdag den 8. april kommer sognepræst og debattør Sørine Gotfredsen til Sæby Kirke.
Arrangementet er flyttet til kirken, fordi interessen har været overvældende. Sørine Gotfredsen er også spændende at lytte til. Hun er uddannet både journalist og teolog – og hun har i mange år deltaget i den offentlige debat og skrevet adskillige bøger.
Hendes nyeste bog ”Samtaler om Livskraft”, handler om erfaringer med tro, tab, kærlighed, alder, kreativitet og modstand. Den stiller spørgsmålet: Hvad giver mennesker styrke til at leve – og til at leve videre, når livet viser sig fra sin mest krævende side?
En tidligere bog ”Løft Blikket” handler om at flytte fokus fra ens eget liv og ønske om selvrealisering til medmennesker og Gud.
Det er emner vi alle kan relatere os til. Aftenens emne hedder Livskraft og Håb.
Arrangementer arrangeres i samarbejde med Østvendsyssel Y´s Men´s Club, Sæby Y´s Men´s Club og Sæby Menighedsråd. Tilmelding til kirkekontoret.
Vil du kommentere på ovenstående artikel, så brug kommentarboksen under annoncerne.




Anbefal artiklen via e-mail
Email en kopi af 'Foredrag med Sørine Gotfredsen i Sæby Kirke' til en bekendt