Påsken er det store drama – med den største sorg og den største glæde
31. marts 2026 - kl. 3:44 - af Jeanette Wildenhoft
Påsken er samtidig det svære drama, der giver livet ro og rod.
Af Anne-Marie Glistrup, formand for Sæby Kirkes Menighedsråd.
Påsken er den vigtigste højtid i kristendommen, hvor vi mindes Jesu korsfæstelse, død og begravelse og glædes over hans opstandelse på tredjedagen.
Påskens drama handler om menneskelig magt og svigt, om korsfæstelse og død på korset – og så den helt store glæde: Opstandelsen som tegn på det evige liv.
Det kan være svært at fatte for et moderne menneske. Og så må vi dertil tilføje, at der er så meget et moderne menneske ikke fatter med sin forstand – ting som kærlighed, håb – og tro. Og dog er de tre det største i vores tilværelse og derfor er den kristne tros rod så god at kende og at have som livsrod. Det er det, påsken handler om – også i Sæby Kirke.
Påskens gang
Traditionelt og specielt i de katolske lande indledes påsken med en 40 dage lang faste. Den første dag i fasten kaldes askeonsdag og falder 40 dage før påskedag. I år var det den 18. februar. Fastetidens kirkefarve er lilla, det er en forventningstid og selvom vi i den danske kirke ikke faster, er det en alvorstid, der i år også blev fejret i Sæby Kirke med både en fastelavnsgudstjeneste og en midfastegudstjeneste.
Selve påskeugen begynder palmesøndag, i år den 29. marts. Jesus red dengang ind i Jerusalem på et æsel og blev hyldet med palmegrene som jødernes konge. Det var forudsagt af de gamle profeter, at verdens frelser ville være af Davids Hus og komme ridende på et æsel. Der var dog nogen, der ikke ville anerkende Jesus som værende den Davids søn, de ventede på. Deraf udspinder sig uenigheden mellem jøderne, der ikke anerkender Jesus som Messias og de kristne, der tror på Jesus som Guds søn og dermed verdens frelser.
Skærtorsdag er den sidste dag Jesus var samlet med sine disciple til sit sidste måltid. Her indstiftes nadveren. I Johannesevangeliet kapitel 13 står der, at Jesus, inden dette påskemåltid, vaskede sine disciples fødder. Den handling er et eksempel på Jesu ydmyghed. Det fortæller alle kristne, at man skal tjene andre og handle i kærlighed.
Ved måltidet fortæller Jesus disciplene, at en af dem vil forråde ham. Hver og en benægter, at det er ham. Det blev Judas, der forrådte Jesus for 30 sølvpenge. Jesus blev derfor taget til fange.
På langfredag blev Jesus forhørt af den romerske statholder Pontius Pilatus og dømt til døden. Men det var folkedomstolen der sendte Jesus i døden, idet folket måtte vælge mellem at få Jesus henrettet eller en anden fange.
Derefter gik Jesus ad Via Dolorosa “smertens vej” mod Golgata, hvor han blev korsfæstet. Han døde på korset og hans venner lagde ham i graven. Langfredag er en sorgens dag.
Påskemorgen, Påskesøndag, gik en gruppe kvinder ud til graven – de fandt graven åben og tom. De blev mødt af en engel, der fortalte dem, at Jesus var opstået, og at de skulle fortælle den glædelige nyhed til de andre disciple.
At Jesus opstod fra sin grav, er beviset på, at han faktisk er Guds søn. Døden og opstandelsen udgør dermed en grundsten i kristendommen: At Jesus døde på korset, som et offer for menneskets synder, og at han overvinder døden for menneskets skyld – så også mennesket kan overvinde døden og leve evigt i himlen. Påskens farve er hvid – hvid for fest og glæde.
2. påskedag er den dag, disciplene for første gang møder den opstandne mester. Det sker flere gange de næste 40 dage, inden Kristus på Kristi Himmelfartsdag stiger til himmels.
Så er det vi med Hans Anker Jørgensens smukke, fortællende salme kan spørge Hvad er det at møde den opstandne mester – og vi får svaret efterhånden igennem hele den smukke salme og når kulminationen i de to sidste vers:
Det er som en ånd gennem lukkede døre
i kød og i blod,
der sender os, siger os, hvad vi skal gøre,
og indgyder mod,
så den, der er bange for hån og for stening,
tør gøre i dag, hvad der evigt gir mening.
Det er som et forhæng, der rives til side
på højeste sted,
og Mesteren står der og gir dig i tide
sin evige fred.
Det er som i lovsang, lyksalig og svimmel,
at se ham som Gud i den syvende himmel.
I Sæby Kirke har de både langfredagskors med den korsfæstede og opstandelsens rene kors. På den måde mindes de påskens drama og troens budskab om, at der er noget, der er større end os selv. Der er én, vi kan komme til og bede til. Det er en viden om ikke at være alene. Det bliver vi også bekræftet i kirkens fællesskab.
Påsken i Sæby Kirke
Påsken fejres på mange måder i Sæby Kirke
Torsdag den 2. april kl. 19.00 Skærtorsdag.
Skærtorsdag mindes vi det sidste måltid og som tegn på svigtet og det der skal ske, lukkes alteret i Sæby Kirke, idet træfløjene lukkes for. Her prædiker Peter Jessen.
Fredag den 3. april kl. 10.00 Langfredag.
Her mindes vi Jesu Korsfæstelse og dødens komme. Det er sorgens dag. Det er Keld Skovgård, der gør tjeneste denne dag.
Søndag den 5. april kl. 10.00 Påskedag.
Påskedag er kirkens største fest, hvor Kristi opstandelse fejres. Mads H. Callesen fortæller om det.
Mandag den 6. april kl. 10.00 2. Påskedag.
2. Påskedag fortælles om Maria Magdalenes møde med den opstandne. Her er det ved Keld Skovgård.
Alle dage er der musik og sang til gudstjenesterne. Der er fællessang og kirkens kor synger, og organisterne Peter Emil Ryom og Karin Damgreen Kjøller spiller.
Alle er velkomne både til de alvorlige og de festlige gudstjenester – og til den efterfølgende kirkekaffe.
Vel mødt i Sæby Kirke til kirkens største højtid.
Vil du kommentere på ovenstående artikel, så brug kommentarboksen under annoncerne.




Anbefal artiklen via e-mail
Email en kopi af 'Påsken er det store drama - med den største sorg og den største glæde' til en bekendt