Foto: Sæby Kirke
Påsken i Sæby Kirke
27. marts 2026 - kl. 5:06 - af Jeanette Wildenhoft
Påskens drama handler om menneskelig magt og svigt, om korsfæstelse, død og sorg – og så den helt store glæde: Opstandelsen som tegn på det evige liv.
Påsken er den vigtigste højtid i kristendommen, hvor vi mindes Jesu korsfæstelse, død og begravelse og glædes over hans opstandelse på tredjedagen. Det er det store håb og den store glæde påsken handler om og som alle kan tage del i.
Påsken fejres på mange måder i Sæby Kirke
Søndag den 29. april kl. 10.00 Palmesøndag er der gudstjeneste med Mads H. Callesen. Her fejres Jesu indtog i Jerusalem. Han kommer ridende på et æsel og modtages med palmegrene.
Torsdag den 2. april kl. 19.00 Skærtorsdag mindes vi det sidste måltid og nadverens indstiftelse. Som tegn på det svigt, der sker denne aften og på det der skal ske, lukkes alteret, idet træfløjene lukkes for. Her prædiker Peter Jessen.
Fredag den 3. april kl. 10.00 Langfredag mindes vi Jesu Korsfæstelse og dødens komme. Det er sorgens dag. Der er stadig lukket for den smukke altertavle. Det er Keld Skovgård, der gør tjeneste den dag.
Søndag den 5. april kl. 10.00 Påskedag er kirkens største fest, hvor Kristi opstandelse fejres. Mads H. Callesen fortæller om det foran den strålende åbne altertavle.
Mandag den 6. april kl. 10.00 2. Påskedag fortælles om Maria Magdalenes møde med den opstandne. Her er det ved Keld Skovgård.
Vil du kommentere på ovenstående artikel, så brug kommentarboksen under annoncerne.




Anbefal artiklen via e-mail
Email en kopi af 'Påsken i Sæby Kirke' til en bekendt