Om kærlighed og samvær i Sæby Kirke

Klaus Højgaard Laursen om Marcusevangeliet

Om kærlighed og samvær i Sæby Kirke

6. marts 2026 - kl. 3:05 - af

Til Børnekirke onsdag den 11. marts kl. 17.00 handler det om Noas Ark.
Noa byggede et stort skib midt inde på land og inviterede sin familie og to af hver slags dyr med ud at sejle – og de kom til at sejle, da der kom masser af regn.
Kom og hør Peter, Vivian og Kirsten fortælle, hvad der skete – “og tag gerne en bamse med”, tilføjer hunden Credo.
Det foregår i Sæby Kirke med efterfølgende fællesspisning i Mariehuset.

Senere samme aften, onsdag den 11. marts kl. 19.00 fortælles om Marcusevangeliet.
Det foregår i kirkens sideskib. Her vil Klaus Højgaard Laursen dramatisere evangeliet, så det bliver levende på en helt ny måde.
Klaus Højgaard Laursen siger, at hvis han skulle give Bibelen et andet navn, skulle det være ”Bogen om kærlighed” – kom og hør hvorfor og hvordan.
Alle er velkomne.

Fredag den 13. marts kl. 10.00 synges der op til 20års jubilæum. Det er den dag Syng-sammen-formiddagene ved Sæby Kirke har 20års jubilæum. Det skal fejres med masser af sang og fællesskab over kaffebordene, der denne dag er suppleret med smørrebrød.
Alle er velkomne til at komme og synge og høre om udvalgte sange.

Påsken nærmer sig. Det fejres på utallige måder i Sæby Kirke.

Søndag den 15. marts kl. 16.00 fejres Midfaste til en musikalsk gudstjeneste under temaet Passion. Passion er en lidenskabelig følelse – kom og hør korsang og musik, deltag i fællessang, oplev malerkunst, smukke tekster fra Bibelen og fra Dostojevskij.

Torsdag den 26. kl. 17.00 fejres Påskemåltidet. Her er der samvær over et måltid, hvor maden er inspireret af den gamle jødiske måde at fejre påske. Måltidet er krydret med de kristne sange og salmer og læsninger af påskens beretning.
Tilmelding nødvendig til Kirkekontoret.
Efterfølgende er der koncert i kirken med Coro Misto. Et fantastisk kor, der har vor egen organist Peter Emil Ryom som medlem.

Allerede søndag den 8. marts samler Folkekirkens Nødhjælp ind, til fordel for Gaza, Ukraine og Sydsudan.
Meld dig som indsamler ved at møde op i Mariehuset mellem kl. 10.30 – 12.00 eller hos indsamlingsleder Birthe Jeppesen tlf. 20766413. Eller hav penge/MobilePay klar, når der bankes på din dør. Tak.

Mandag den 9. marts er der kaffe på kanden på kirkegården kl. 10.00, onsdag er der andagt i kirken kl. 9.30 og hver søndag er der gudstjeneste i Sæby Kirke kl. 10.00. Vel mødt.

 

Vil du kommentere på ovenstående artikel, så brug kommentarboksen under annoncerne.

Kommentarer Kommentarer
Anbefal via e-mail Anbefal via e-mail

Skriv en kommentar

Alle felter skal udfyldes, men din e-mail-adresse vil ikke blive offentliggjort.

Anbefal artiklen via e-mail

Email en kopi af 'Om kærlighed og samvær i Sæby Kirke' til en bekendt

E-Mail Image Verification

Loading ... Loading ...
© 2010-2025 SaebyAvis.dk - lokale nyheder fra Sæby

Vidste du at vi har en udgave
af avisen der er optimeret til

Cookie-indstillinger