Tørvebisserne gæstede Manegen

Tørvebisserne. Foto: Sæby Pensionist- og Efterlønsklub

Tørvebisserne gæstede Manegen

28. februar 2026 - kl. 9:55 - af

Ved Sæby Pensionist- og Efterlønsklubs seneste onsdagshyggeeftermiddag i Manegen var det Tørvebisserne fra Moseby, der stod for underholdningen.

Det var en alletiders eftermiddag og klubben havde dækket op til cirka 150, men der blev ved med at strømme mennesker til, og det endte med, at der til sidst var cirka 210 i Manegens store sal.
Det var en fornøjelse at se så mange, der var mødt op. Klubben har tidligere haft besøg af Tørvebisserne og det kunne klubbens medlemmer tilsyneladende stadig huske, hvor godt de spillede og derfor mødte talstærkt op for at få et genhør.

Det var ifølge Sæby Pensionist- og Efterlønsklub rigtig god underholdning, orkesteret leverede. De spillede først og fremmest egne numre så som  ”Tredje Revle”, ” Blokhus-sangen, ”Send mig et brev” og ”Rødhus badestrand”, men også musik som f.eks. Peter Vesth, De Gyldne Løver, Tørfisk og Vagn og Vagabonderne i sin tid har gjort landskendte.

Tørvebisserne har i årenes løbet været på såvel Radioens Dansktop som på DK4`s Dansktop.

Ved Sæby Pensionist- og Efterlønsklubs eftermiddagsarrangement i uge 10 vil der være musikunderholdning med Vibeke Hoby, som også er kendt fra både Radioens og DK4`s Dansktop – og mon ikke der også denne onsdag vil være et godt fremmøde.

Vil du kommentere på ovenstående artikel, så brug kommentarboksen under annoncerne.

Kommentarer Kommentarer
Anbefal via e-mail Anbefal via e-mail

Skriv en kommentar

Alle felter skal udfyldes, men din e-mail-adresse vil ikke blive offentliggjort.

Anbefal artiklen via e-mail

Email en kopi af 'Tørvebisserne gæstede Manegen' til en bekendt

E-Mail Image Verification

Loading ... Loading ...
© 2010-2025 SaebyAvis.dk - lokale nyheder fra Sæby

Vidste du at vi har en udgave
af avisen der er optimeret til

Cookie-indstillinger