Indsamling og 20 års sang

Hygge, sang og samvær - syng-sammen ved Sæby Kirke

Indsamling og 20 års sang

27. februar 2026 - kl. 5:19 - af

Sæby Kirkes aktiviteter spænder vidt. De er både til glæde for deltagerne og for mange andre – og alle er velkommen til at deltage.

Søndag den 8. marts er der indsamling til Folkekirkens Nødhjælp. Den indsamling støtter Sæby Kirke.
I år går pengene til tre af verdens brændpunkter: Gaza, Ukraine og Sydsudan. De penge, der indsamles veksles til katastrofehjælp, til uddannelseshjælp, til fødevarehjælp og til alt-det-du-kan-tænke-dig-til-hjælp. Hjælp, der skaber varig forandring i andre menneskers liv.  Det virker – og jo flere, der vil bruge en times tid eller mere søndag den 8. marts jo større hjælp. Så opfordringen lyder: tag dine børn eller børnebørn, din mand, din kone, en god ven eller din nabo med – eller gå selv – og brug en times tid eller mere på at samle penge ind til folk der lider og har behov. Det er også givende for dig selv – du vil møde mange søde og hjælpsomme folk på din vej.

Hvis du vil være med i indsamlingen og gå en rute med en officiel indsamlingsbøsse, kan du blot møde op den 8. marts mellem kl. 10.30 og 12.00 i Mariehuset, Strandgade 13, Sæby. Her får du udleveret en rute og en bøsse, som du efterfølgende kan aflevere samme sted, hvor der er en forfriskning.
Du kan også melde dig til via Folkekirkens Nødhjælps hjemmeside, på Kirkekontoret i Sæby eller hos indsamlingsleder Birthe Jeppesen tlf. 20766413. Vel mødt.

Fredag den 13. marts kl. 10.00 fejrer Sæby Kirkes Syng-sammen-formiddag 20års jubilæum.
Det er så 20 år siden initiativrige sæbynitter samledes for at synge sammen. Flere fra den gang er stadig med. Sang og samvær skaber glæde. Den glæde har nu blomstret i 20 år – og det fortsætter.
En gang om måneden i hele vinterhalvåret samles fortsat en gruppe nye og trofaste sangglade mennesker. Der begyndes med morgensang, så er der kaffebord og hyggesnak, hvorefter Mariehuset fyldes af sang fra både Højskolesangbogen og Salmebogen. En af Sæby Kirkes organister spiller til.
Flere af sangene ledsages af fortællinger om sangen ligesom deltagerne kan vælge sange og salmer. Fem frivillige står hver gang bag arrangementet, hvor omkring 40 sangglade mødes.
“Interessen er stor og alle er velkomne”, fortæller Emmy Jakobsen, der har været med alle 20 år.
“Til 20års jubilæet begyndes med Den signede dag med fryd vi ser – akkurat som for 20 år siden”, fortæller hun. Den salme har 200 og på sin vis også 1200års jubilæum i år – mere om det til syng-sammen formiddag i Mariehuset den 13. marts kl. 10.00.
Vel mødt.

Vil du kommentere på ovenstående artikel, så brug kommentarboksen under annoncerne.

Kommentarer Kommentarer
Anbefal via e-mail Anbefal via e-mail

Skriv en kommentar

Alle felter skal udfyldes, men din e-mail-adresse vil ikke blive offentliggjort.

Anbefal artiklen via e-mail

Email en kopi af 'Indsamling og 20 års sang' til en bekendt

E-Mail Image Verification

Loading ... Loading ...
© 2010-2025 SaebyAvis.dk - lokale nyheder fra Sæby

Vidste du at vi har en udgave
af avisen der er optimeret til

Cookie-indstillinger