Klinikansvarlig Klinik Kilden, Caroline Fisker Christensen. Foto: Hotel Viking
Hotel Viking overtager klinik – vil være Sæbys nye sted for velvære
27. februar 2026 - kl. 4:52 - af Jeanette Wildenhoft
Hotel Viking Spa & Wellness overtog pr. 26. januar driften af den tidligere eksternt drevne wellnessklinik på hotellet. Klinikken relanceres nu under navnet Klinik Kilden – og ambitionen rækker ud over hotellets egne gæster.
Målet er klart: Klinik Kilden skal være et nyt, professionelt og nærværende sted for velvære for både hotelgæster og borgere i Sæby og omegn.
Med overtagelsen bliver behandlingstilbuddet en endnu mere integreret del af Hotel Vikings samlede wellnessunivers, men klinikken er åben for alle – også dem, der blot ønsker en pause fra hverdagen.
Ansvarlig for Klinik Kilden bliver den erfarne Caroline Fisker Christensen, der tiltræder som klinikansvarlig.
Caroline er statsanerkendt kosmetiker og har gennemført en række specialiserede kurser og uddannelser inden for blandt andet massage, lash lift, brow lamination og avanceret hudforbedring. Med hende ved roret udvides klinikkens behandlingstilbud, som blandt andet kommer til at omfatte:
- Luksus eksfolierende kropsbehandling med helkropspeeling og massage
- Lash lift og brow lamination
- Avanceret hudforbedring med microdermabrasion/diamantslibningAnsigtsbehandlinger med oxygen, der tilfører intensiv fugt og stimulerer hudens cellefornyelse
Caroline Fisker Christensen udtaler:
“For mig handler behandlinger om mere end teknik – det handler om at skabe et trygt rum, hvor man kan give slip og finde ro. Jeg glæder mig til at byde både hotelgæster og lokale velkommen i Klinik Kilden og skabe personlige oplevelser med høj faglighed og nærvær.”
Hos Hotel Viking ser man overtagelsen som en naturlig udvikling.
Brian Fabricius, Direktør Hotel Viking udtaler:
“Vi oplever en stigende efterspørgsel på professionelle behandlinger og velvære – også blandt lokale. Med Klinik Kilden ønsker vi at skabe et sted i Sæby, hvor kvalitet, ro og faglighed går hånd i hånd, og hvor man ikke behøver være på weekendophold for at forkæle sig selv.”
Klinik Kilden er dermed både åben for hotellets gæster og besøgende fra nær og fjern.
Tider kan bookes direkte via Hotel Vikings hjemmeside.
Vil du kommentere på ovenstående artikel, så brug kommentarboksen under annoncerne.




Anbefal artiklen via e-mail
Email en kopi af 'Hotel Viking overtager klinik – vil være Sæbys nye sted for velvære' til en bekendt