Foredrag på biblioteket om magtspillet og konflikten på Grønland

Arkivfoto

Foredrag på biblioteket om magtspillet og konflikten på Grønland

19. februar 2026 - kl. 6:38 - af

Konflikten om Grønland udvikler sig fortsat. USA’s præsident Donald Trump fastholder sit krav om kontrol over Grønland, og forhandlinger mellem Grønland, Danmark og USA foregår nu bag lukkede døre.

Danmark og Grønland ruster sig til en langvarig strid, hvor præsidentens luner kan skifte uden varsel.

I Grønland breder stress-symptomerne sig. Myndigheder og virksomheder har lagt beredskabsplaner for det værst tænkelige. Men midt i mørket spirer også et nyt håb for fremtiden.

Martin Breum har fulgt udviklingen i Grønland og Arktis gennem de seneste 15 år. Han gæster Frederikshavn tirsdag den 3. marts kl. 19. I sit billedmættede foredrag afdækker han konfliktens kerne og giver et aktuelt indblik i forhandlingerne i Washington.

Martin Breum er tidligere studievært på DR2 Deadline og er i dag vært på podcasten ”Koldfronten – kampen om Grønland og Arktis”.

Journalist Martin Breum har viet de seneste år af sit arbejdsliv til Grønland, rigsfællesskabet og Arktis, og han har bl.a. modtaget Carsten Nielsen-legatet for sin formidling.

Af hans blog kan man læse, at da han for 11 år siden sagde sit faste job i DR op for at springe ud som selvstændig, var han lige ved at fortryde. Men arbejdet på det arktiske område har givet dyb mening og fænomenale oplevelser.

Der kan bl.a. læses mere om Martin Breum via disse links: https://da.wikipedia.org/wiki/Martin_Breum og her: https://www.martinbreum.dk/

Link, hvor der kan købes billetter á 100 kr.: https://place2book.com/da/sw2/sales/ccedtjfsf3

Tekst: Per Rye

 

Vil du kommentere på ovenstående artikel, så brug kommentarboksen under annoncerne.

Kommentarer Kommentarer
Anbefal via e-mail Anbefal via e-mail

Skriv en kommentar

Alle felter skal udfyldes, men din e-mail-adresse vil ikke blive offentliggjort.

Anbefal artiklen via e-mail

Email en kopi af 'Foredrag på biblioteket om magtspillet og konflikten på Grønland' til en bekendt

E-Mail Image Verification

Loading ... Loading ...
© 2010-2025 SaebyAvis.dk - lokale nyheder fra Sæby

Vidste du at vi har en udgave
af avisen der er optimeret til

Cookie-indstillinger