SUP Sæby modtager 30.000 kr. fra Hempel fonden

SUP Sæby modtager 30.000 kr. fra Hempel fonden

17. februar 2026 - kl. 5:27 - af

SUP Sæby har modtaget en bevilling på 30.000 kr. til videreudvikling af klubbens samarbejde med skolerne og det lokale ungdomsarbejde.

Bevillingen skal bruges til at styrke aktiviteter for børn og unge i alderen 12–25 år med fokus på bevægelse, fællesskab og sikkerhed til søs. Formålet med bevillingen er –  at give børn og unge konkrete kompetencer inden for vandaktiviteter, vind- og vejrforståelse samt grundlæggende sø sikkerhed.

“Vi er utrolig glade og stolte over støtten. Den giver os mulighed for at udvikle et stærkt og innovativt samarbejde, hvor læring og aktivitet går hånd i hånd, ” udtaler Hasse R. Christensen, kasserer i SUP Sæby.

Danmark har mere end 7.000 kilometer kystlinje, og i SUP Sæby arbejder man målrettet på at ruste den kommende generation til et aktivt og sikkert liv ved vandet. Midlerne vil blandt andet gå til udstyr, instruktørressourcer og udvikling af undervisningsforløb, der kan danne model for et bredere samarbejde med kommunens skoler og ungdomsuddannelser.

Samtidig er projektet en del af en langsigtet strategi, hvor SUP Sæby frem mod åbningen af Vandsportens Hus i 2028 ønsker at styrke sin rolle som et aktivt og samlende vandmiljø i byen.

Med bevillingen får klubben endnu bedre mulighed for at invitere hele byen med på vandet – og skabe trygge, lærerige og inspirerende oplevelser for både børn, unge og kommende værnepligtige i kommunen.

Vil du kommentere på ovenstående artikel, så brug kommentarboksen under annoncerne.

Kommentarer Kommentarer
Anbefal via e-mail Anbefal via e-mail

Skriv en kommentar

Alle felter skal udfyldes, men din e-mail-adresse vil ikke blive offentliggjort.

Anbefal artiklen via e-mail

Email en kopi af 'SUP Sæby modtager 30.000 kr. fra Hempel fonden' til en bekendt

E-Mail Image Verification

Loading ... Loading ...
© 2010-2025 SaebyAvis.dk - lokale nyheder fra Sæby

Vidste du at vi har en udgave
af avisen der er optimeret til

Cookie-indstillinger