Sæby Kirkes tårnure er taget ned

Sæby Kirke uden ure. Foto: Sæby Kirke

Sæby Kirkes tårnure er taget ned

14. februar 2026 - kl. 5:33 - af

Hvis du er vandt til at se på Sæby Kirkes tårnure for at vide, hvad klokken er, må du i denne tid kigge forgæves. Urene er væk.

Ure og urskiver fra tårnet i Sæby Kirke – byens vartegn – er i ugens løb taget ned. Det var et kæmpearbejde. Urskiverne har en anseelig størrelse, de er mandshøje.

Urskiverne på tårnurene er kraftig medtaget pga. vejr og vind igennem mange år. Herudover går urene upræcist pga. slitage. Nu er de taget ned for at gennemgå en større renovering. Der er tale om et meget stort arbejde, der skal udføres af firmaet Kirkeklokken aps. på Mors i samarbejde med lokale håndværkere. Menighedsrådet ved Sæby Kirke har glædet sig længe til, at dette arbejde skal gå i gang.

Der er projekteret fire nye ur motorer med ét hovedur samt reparation og renovering af beslag og urskiver, herunder afrensning af skiverne og viserne.

Det delvist rensede og delvist nye urværk skal være oppe igen i god tid før påske og forårets konfirmationer. I mellemtiden vil hullerne i tårnet være lukket med planker.

Menighedsrådet glæder sig til at alle fire ure kommer til at gå præcist, ens og retvisende ligegyldigt hvilket verdenshjørne man kigger fra og til de kommer strålende og nyrenoverede tilbage.

 

Vil du kommentere på ovenstående artikel, så brug kommentarboksen under annoncerne.

Kommentarer Kommentarer
Anbefal via e-mail Anbefal via e-mail

Skriv en kommentar

Alle felter skal udfyldes, men din e-mail-adresse vil ikke blive offentliggjort.

Anbefal artiklen via e-mail

Email en kopi af 'Sæby Kirkes tårnure er taget ned' til en bekendt

E-Mail Image Verification

Loading ... Loading ...
© 2010-2025 SaebyAvis.dk - lokale nyheder fra Sæby

Vidste du at vi har en udgave
af avisen der er optimeret til

Cookie-indstillinger