Golf for alle: Trackman Center kommer til Sæby

Illustrationsfoto

Golf for alle: Trackman Center kommer til Sæby

24. januar 2026 - kl. 5:03 - af

Nikolaj Bijl har boet i Sæby i 10 år sammen med sin hustru og tre børn, og har været medlem af Sæby Golfklub i mange år. Nikolaj ønsker at investere tid, energi og engagement lokalt og at give sæbynitterne mulighed for at spille golf – hele året.

Nikolaj står bag Golfskabet – Danmarks mest aktive golf-Facebookfællesskab, hvor spillere fra hele landet finder sammen om et fællesskab på tværs af landet.

Golf hele året
Normalt stopper golf i store dele af vinterhalvåret, men det bør det ikke, hvis du spørger Nikolaj Bijl.

Den lokale golfentusiasts ønske er, at man skal kunne spille golf året rundt, holde sine spil ved lige, fortsætte små interne turneringer og give unge og nye spillere en nem indgang til golf.

Derfor har Nikolaj de sidste 16 måneder vendt alle muligheder og været i kontakt med investorer, samarbejdspartnere og undersøgt forskellige modeller, og konklusionen er blevet, at Nikolaj selv åbner et Trackman Center i Sæby.

Går alt efter planen åbner Nikolaj Bijl Trackman iO Center i Park Nord i oktober 2026. Centret bliver på ca. 100 m² med 2 Trackman iO.

Højteknologisk golfspil
Trackman iO er en avanceret, loftmonteret golfsimulator og launch monitor, der er designet til indendørs brug. Simulatoren kombinerer radar- og kamerateknologi som sikrer meget præcis måling af bold- og kølledata. Spilleren får på denne måde en realistisk spil- og træningsoplevelse på minimal plads.

Trackman – golf for alle
Trackman er ikke kun for golfspillere, det skal tiltrække både unge og ældre, også dem, der aldrig har stået med en golfkølle før. I et Trackman Center kræves der ikke golfkørekort, hvilket gør det nemt at prøve golfen af i trygge rammer.

På Facebook-siden Golfskabet Trackman Center vil der løbende blive opdateret med oplysninger omkring Trackman Centret.

 

 

 

 

 

Vil du kommentere på ovenstående artikel, så brug kommentarboksen under annoncerne.

Kommentarer Kommentarer
Anbefal via e-mail Anbefal via e-mail

Skriv en kommentar

Alle felter skal udfyldes, men din e-mail-adresse vil ikke blive offentliggjort.

Anbefal artiklen via e-mail

Email en kopi af 'Golf for alle: Trackman Center kommer til Sæby' til en bekendt

E-Mail Image Verification

Loading ... Loading ...
© 2010-2025 SaebyAvis.dk - lokale nyheder fra Sæby

Vidste du at vi har en udgave
af avisen der er optimeret til

Cookie-indstillinger