Sæby Bibliotek har fået en læsehund

Sæby Bibliotek har fået en læsehund

21. januar 2026 - kl. 14:54 - af

Hver tirsdag efter aftale får biblioteket besøg af læsehunden Frida. Kender du et barn, der mangler motivation og lyst til at læse? Så kan Frida måske hjælpe jer

Sæby Bibliotek har fået hund – og endda en helt særlig én af slagsen. Frida er bibliotekets læsehund: en rolig og kærlig labrador, der hjælper børn med at finde glæden ved at læse. Sammen med sin ejer, Malene, skaber hun trygge og positive læseoplevelser for børn i 1.–5. klasse.

Frida lytter opmærksomt, uden at rette eller dømme, og gør læsning til en hyggelig oplevelse. “Vi blev læseteam, fordi vi gerne vil give børn en god læseoplevelse og hjælpe med at skabe mere læselyst. Frida elsker at høre historier – og hun kan jo desværre ikke læse selv,” fortæller Malene.

Et læseforløb består af seks læsestunder á 30 minutter. Til sidst får barnet et diplom med et foto sammen med Frida.

Skal dit barn møde læsehunden Fridag?
Hvis dit barn gerne vil læse med Frida, kontakter du Malene direkte på maldep20@gmail.com.

Frida og Malene er på Sæby Bibliotek hver tirsdag kl. 15.30–16.30. Husk, at tilmelde dig hos Malene for et læseforløb med Frida.

Læs mere om Læsehunden på Mød vores læsehund | Bibliotek & Borgerservice Frederikshavn Kommune.

Har du en hund, der kan gøre en forskel?
Så kan den måske blive læsehund. Læs mere på Læsehunde – Socialtansvar.dk. Bibliotekerne drømmer om flere læsehunde på deres biblioteker.

Vil du kommentere på ovenstående artikel, så brug kommentarboksen under annoncerne.

Kommentarer Kommentarer
Anbefal via e-mail Anbefal via e-mail

Skriv en kommentar

Alle felter skal udfyldes, men din e-mail-adresse vil ikke blive offentliggjort.

Anbefal artiklen via e-mail

Email en kopi af 'Sæby Bibliotek har fået en læsehund' til en bekendt

E-Mail Image Verification

Loading ... Loading ...
© 2010-2025 SaebyAvis.dk - lokale nyheder fra Sæby

Vidste du at vi har en udgave
af avisen der er optimeret til

Cookie-indstillinger