DM i Partners kvalifikationsturnering afholdes i Sæby

Illustrationsfoto

DM i Partners kvalifikationsturnering afholdes i Sæby

20. januar 2026 - kl. 11:51 - af

Programmet for årets kvalifikationsturneringer til DM i Partners 2026 er nu offentliggjort og inden længe sættes billetterne hertil til salg.

Udover de Jyske Mesterskaber i Partners i Troldhede sidst i januar, så byder DM-kvalifikation på hele 15 turneringer rundt i det danske land. Heriblandt er der to helt nye byer på Partners-kortet – nemlig Sæby og Silkeborg, som DM i Partners aldrig før har besøgt.

Sæby som ny spiller
Lørdag den 6. juni kl. 10.00 afvikles turneringen i Sæby Spektrum, hvilket er første gang i DM i Partners historie.

Morten Skovhus, medstifter af Games InVestOrS og medejer af firmaet, der står bag DM i Partners, fortæller, at valget om Sæby som en af årets turneringsbyer, udspringer af et ønske om også at inddrage landets mindre byer i DM i Partners. Dog indrømmer han, at valget nok ikke var faldet på Sæby, hvis ikke så mange ihærdige Partners-entusiaster gennem flere år havde foreslået Sæby som lokation. Morten fortæller, at han glæder sig til at opleve stemningen i det nordjyske og at få en snak med de lokale Partners-entusiaster.

Lokale Partners spillere
Partners er et populært spil hos sæbynitterne, og det lokale Partners-makkerpar Lisa Farum og Jeanette Larsen stiller op til Jyske Mesterskaber i Partners i Troldhede den 31. januar. Her er der mulighed for at kvalificere sig til årets DM i Partners og derved være sikret billetter.

Lisa er ikke ny i DM i Partners-regi. I 2025 vandt hun sammen med Mette Hardam førstepladsen i B-slutspillet.

Hvad er DM i Partners? 
DM i Partners er Danmarksmesterskabet i det populære brætspil Partners, hvor par kæmper om at blive kåret som danske mestre. Det er en stor årlig begivenhed, der organiseres med kvalifikationsturneringer, der afholdes rundt omkring i landet, og kulminerer i en stor finale på Fyn.
Mesterskabet blev første gang afviklet i 2017.

Køb din billet i denne uge
Alle kan stille op til DM i Partners. Det kræver dog at man sikrer sig en af de eftertragtede billetter, som sælges efter først-til-mølle-princippet.
Billetterne sættes til salg i denne uge. På Partners Facebook-side offentliggøres det eksakte tidspunkt, så hold øje.

Finalen bliver lørdag den 3. oktober, hvor landets 64 bedste par kæmpen om retten til at løfte DM-trofæet, “Lange Arne”.

 

Vil du kommentere på ovenstående artikel, så brug kommentarboksen under annoncerne.

Kommentarer Kommentarer
Anbefal via e-mail Anbefal via e-mail

Skriv en kommentar

Alle felter skal udfyldes, men din e-mail-adresse vil ikke blive offentliggjort.

Anbefal artiklen via e-mail

Email en kopi af 'DM i Partners kvalifikationsturnering afholdes i Sæby' til en bekendt

E-Mail Image Verification

Loading ... Loading ...
© 2010-2025 SaebyAvis.dk - lokale nyheder fra Sæby

Vidste du at vi har en udgave
af avisen der er optimeret til

Cookie-indstillinger