
Ejerskifte hos Harde Staal i Sæby
15. januar 2026 - kl. 13:43 - af Henrik Christensen (web-redaktør)
Efter mange års dedikeret arbejde har Poul Harde valgt at overdrage ejerskabet af Harde Staal ApS samt det tilhørende ejendomsselskab til Søren Mosevang. Overdragelsen blev formelt gennemført den 21. december 2025, og Søren Mosevang tiltræder som ejer og daglig leder overtagelsen træder i kraft primo januar 2026.
”Det har været en stor og meningsfuld del af mit liv at bygge Harde Staal op sammen med dygtige og loyale medarbejdere og samarbejdspartnere. Jeg er meget glad for, at det nu er Søren, der tager stafetten videre – han har erfaringen, værdierne og engagementet til at udvikle virksomheden med respekt for det fundament, vi har skabt,” udtaler Poul Harde.
Videreføres i samme ånd – med nye ambitioner
Søren Mosevang har en solid baggrund fra industrien med fokus på metalforarbejdning, underleverandørarbejde og teknisk salg. Han har tidligere været medejer og en del af ledelsen i Hosta Industries A/S, hvor han spillede en central rolle i digitalisering af produktionen, ISO- certificeringer og udvikling af nye forretningsområder. De seneste år har Søren arbejdet med international handel og salg af tekniske løsninger til professionelle kunder i både ind- og udland.
“Harde Staal er en veldrevet virksomhed med dygtige medarbejdere og en stærk position i markedet. Jeg ser frem til at videreføre Harde Staal med de samme passionerede medarbejdere, som har været med til at skabe virksomhedens gode navn. Det er min ambition at bevare og styrke relationerne til vores nuværende kunder – og samtidig udvide forretningen, særligt inden for underleverandørydelser, hvor vi kan levere komplette løsninger med både metalbearbejdning, montage og teknisk sparring,” udtaler Søren Mosevang.
Kontinuitet i overgangen
For at sikre en tryg og smidig overgang vil Poul Harde fortsætte som konsulent i en overgangsperiode. Sammen vil Poul og Søren sikre, at kunder, samarbejdspartnere og medarbejdere oplever en glidende overgang med fokus på stabil drift og fortsat høj kvalitet i alle leverancer.
“Jeg er glad for at kunne bidrage til overdragelsen og ser frem til, at følge Harde Staals videre udvikling i gode hænder,” afslutter Poul Harde.
Om Harde Staal ApS
Harde Staal er specialiseret i udvikling og produktion af dæksler til underjordiske installationer, samt fjernvarme og teknikskabe til tekniske installationer. Virksomheden har Danmarks største lagersortiment og råder over en moderne og fleksibel produktionskapacitet med ekspertise inden for laserskæring, kantbukning, svejs og CNC-maskinbearbejdning (drejning og fræsning),
Vil du kommentere på ovenstående artikel, så brug kommentarboksen under annoncerne.




Anbefal artiklen via e-mail
Email en kopi af 'Ejerskifte hos Harde Staal i Sæby' til en bekendt