Roblon Fondens bestyrelse: Overvældende mange herlige og dygtige lærlinge og elever

CEO i Roblon A/S Kim Müller, Pia Herltoft, Nina Schou og advokat (H) Anker-Laden Andersen, der udgør Roblon Fondens bestyrelse.

Roblon Fondens bestyrelse: Overvældende mange herlige og dygtige lærlinge og elever

12. januar 2026 - kl. 7:56 - af

På Vækst & Vilje Erhvervs-og Kulturarrangementet torsdag den 29. januar vil det for 2. gang være både virksomheder og uddannelsesinstitutioner i Frederikshavn kommune, der har kunnet indstille deres dygtige elever og lærlinge til at modtage en af Roblon Fondens uddannelsespriser.

Priserne hædrer høj faglighed, iværksætteri og entreprenørskab, og det er 7.  gang, de uddeles.

“Det har i år været en overraskende god oplevelse at læse de mange indstillinger af virkelig dygtige og engagerede uddannelsessøgende. Vi sidder som fondsbestyrelse med det positive indtryk, at hver eneste, der er indstillet, i høj grad fortjener at få en pris!”, udtaler bestyrelsesmedlem Pia Herltoft.

“I en ellers urolig verden giver det lys og håb at vide, at der er så mange dygtige, engagerede og innovative lærlinge og elever på virksomheder og faglige uddannelser. De skal jo være med til at skabe og vedligeholde vores samfund nu og i fremtiden. Mange af de indstillede er endda allerede nu værdiskabende for de enkelte virksomheder, fremgår det, og det såvel fagligt, som socialt og menneskeligt”, påpeger hun.

“Vi er helt overvældede og vil gerne dele vores begejstring over de virkelig mange fagligt dygtige kommende medarbejdere i kommunen. Der bliver rift om dem, og det er kun “mulehår”, der skiller prismodtagerne fra det øvrige felt. Alle indstillede kan være så stolte af dem selv, synes vi”, siger Pia Herltoft.

Roblon Fonden glæder sig til, at de på Vækst og Vilje arrangementet torsdag den 29. januar kan offentliggøre navnene på de udvalgte prismodtagere.
Man kan opleve prisuddelingen i Det Musiske Hus i Frederikshavn ved at tilmelde sig her: https://conferencemanager.events/vaekstvilje290126.

Vil du kommentere på ovenstående artikel, så brug kommentarboksen under annoncerne.

Kommentarer Kommentarer
Anbefal via e-mail Anbefal via e-mail

Skriv en kommentar

Alle felter skal udfyldes, men din e-mail-adresse vil ikke blive offentliggjort.

Anbefal artiklen via e-mail

Email en kopi af 'Roblon Fondens bestyrelse: Overvældende mange herlige og dygtige lærlinge og elever' til en bekendt

E-Mail Image Verification

Loading ... Loading ...
© 2010-2025 SaebyAvis.dk - lokale nyheder fra Sæby

Vidste du at vi har en udgave
af avisen der er optimeret til

Cookie-indstillinger