Er der banditter i din familie?
9. januar 2026 - kl. 3:32 - af Jeanette Wildenhoft
Hvem gemmer sig i din slægt?
Tirsdag den 20. januar inviterer Manegen – Sæby Kulturhus til en aften med skjulte historier, dramatiske livsforløb og nye vinkler på slægtsforskning
”Min familie har da ingen kriminelle!”
Det tænker de fleste. Men historien kan overraske.
Slægtsforsker Mette Fløjborg åbner døren til Banditter.dk – en database med indsatte i danske fængsler, tugthuse og arrester fra 1752–1932. Her gemmer sig småforbrydelser, dramatiske livsforløb og menneskelige skæbner, der giver slægtsforskningen helt nye vinkler.
Når Manegen – Sæby Kulturhus tirsdag den 20. januar inviterer til foredrag med slægtsforsker Mette Fløjborg, byder aftenen på finurlige fund fra Mettes egen slægt og viser, hvordan kunstig intelligens kan tolke gamle retssager med snørklet sprog.
Et arrangement for dig, der tør kigge ind i familiens skyggesider – og opdage historien, når den er allermest menneskelig.
Læs mere på Er der mon banditter i din familie? | Bibliotek & Borgerservice Frederikshavn Kommune, hvor du også finder billetter til foredraget.
Vil du kommentere på ovenstående artikel, så brug kommentarboksen under annoncerne.




Anbefal artiklen via e-mail
Email en kopi af 'Er der banditter i din familie?' til en bekendt