
Arkivfoto
Nytårsmarch: Hjerteforeningen inviterer alle til en gåtur i Gybels Plantage
1. januar 2026 - kl. 7:17 - af Henrik Christensen (web-redaktør)
Et nyt år er for mange en anledning til at reflektere over vaner og sætte sig nye mål – fx at få rørt sig en smule mere end i det forgangne år. En af de helt enkle og sunde måder at kickstarte et nyt år på er at gå med på Hjerteforeningens populære og traditionsrige nytårsmarch.
Hjerteforeningen i Sæby inviterer alle til en gåtur i Gybels Plantage.
Nytårsmarchen foregår fra IF Skjolds klubhus og starter kl. 13.30, 1. januar.
Turen går ad Hjertestierne i plantagen. Den tager ca. en time og afsluttes med en kop varm kakao.
Turen er for mange blevet en tradition, hvor man lige kan hilse på naboen eller gå en tur med familien.
Arrangementet er gratis og kræver ingen tilmelding.
Vil du kommentere på ovenstående artikel, så brug kommentarboksen under annoncerne.




Anbefal artiklen via e-mail
Email en kopi af 'Nytårsmarch: Hjerteforeningen inviterer alle til en gåtur i Gybels Plantage' til en bekendt