Midlertidig grundvandssænkning nær stadion i Sæby

Midlertidig grundvandssænkning nær stadion i Sæby

23. december 2025 - kl. 7:12 - af

Frederikshavn Kommune har fra Frederikshavn Forsyning modtaget en ansøgning vedrørende midlertidig grundvandssænkning og udledning i forbindelse med etablering af ny separatkloak og regnvandsbassin i Sæby. Arbejdet forventes at forløbe indenfor februar 2026 til oktober 2026.

Nærmere bestemt er det på hjørnet ved stadion ved Nordens Allé og Toldbodvej på et areal, som indtil for få måneder siden var beplantet, ligesom en del af Øster Allé indgår i planerne tillige med dele af Toldbodvej og Nordens Allé.

Projektet er blevet screenet for at vurdere, om den midlertidige grundvandssænkning og udledning kunne få væsentlig indvirkning på miljøet. Da der ikke er fundet betydelige utilsigtede miljøpåvirkninger, har kommunen under henvisning til Miljøvurderingsloven truffet afgørelse om, at projektet ikke udløser krav om miljøvurdering.

Øster Allé, Nordens Allé og Toldbodvej

Afgørelsen er ikke en tilladelse til gennemførelse af projektet, men alene en afgørelse om, at der ikke skal udarbejdes en miljøvurdering af grundvandssænkningen og udledningen. Den midlertidige grundvandssænkning har en begrænset størrelse og kræver derfor ikke en tilladelse.

Kommunen har ved udgangen af oktober modtaget ansøgning fra UCON på vegne af Frederikshavn Spildevand A/S om midlertidig grundvandssænkning, separatkloak og regnvandsbassin.

Den midlertidige grundvandssænkning foretages på en 930 m strækning i forbindelse med etablering af separatkloak i Øster Allé og i en del af Slagterivej til Toldbodvej, nyt regnvandsbassin på hjørnet af Nordens Allé og Toldbodvej samt til- og udløbsledninger ved bassinet i Nordens Alle og langs Toldbodvej.

Det vurderes, at der i perioden vil blive grundvandssænket med maksimalt 93.000 m3 grundvand. Det oppumpede grundvand vil for Øster Allé og Slagterivej blive afledt til eksisterende regnvandskloak i Skråvej. Regnvandskloakken har udledning til Kattegat nær Sønderstrand i Sæby.

For arbejde på Nordens Allé og Toldbodvej og etablering af regnvandsbassinet vil det oppumpede grundvand blive ledt Søvangsbæk, hvor det tilsvarende eksisterende vejafvandingssystem har udløb. Afledningen til Søvangsbækken vil fra arbejdet på Nordens Alle og Toldbodvej svare til 28.800 m3 grundvand, der afledes med 15-25 m3/t over 60 dage.

Projektet er beliggende uden for områder med drikkevandsinteresser. Det vurderes, at projektet ikke vil udgøre en hindring for fremtidig anvendelse af områdets grundvand.

Der kan læses mere om planerne på kommunens hjemmeside.

Tekst: Per Rye

 

 

Vil du kommentere på ovenstående artikel, så brug kommentarboksen under annoncerne.

Kommentarer Kommentarer
Anbefal via e-mail Anbefal via e-mail

Skriv en kommentar

Alle felter skal udfyldes, men din e-mail-adresse vil ikke blive offentliggjort.

Anbefal artiklen via e-mail

Email en kopi af 'Midlertidig grundvandssænkning nær stadion i Sæby' til en bekendt

E-Mail Image Verification

Loading ... Loading ...
© 2010-2025 SaebyAvis.dk - lokale nyheder fra Sæby

Vidste du at vi har en udgave
af avisen der er optimeret til

Cookie-indstillinger