Årets julepynt eller -gave: julestjernerne fra Frigga & Smeden. Foto: Frigga & Smeden
Smukke, håndlavede julestjerner – designet og produceret lokalt
15. december 2025 - kl. 12:00 - af Jeanette Wildenhoft
I Sulbæk mellem Sæby og Frederikshavn finder du en gemt perle – en historisk bygning, som ikke kun rummer fortællingen om en svunden tid, men også en smukt indrettet butik med et stort udvalg af kvalitetsvarer.
Forhenværende NATO-hovedkontor omdannet til butik, showroom og smedje
NATO-bygningen tæt ved Sæby gemmer på en spændende historie om Den Kolde Krig, hvor Danmark rustede sig mod en krig, som heldigvis aldrig kom.
I 1950érne byggede man en 650 km lang underjordisk hemmelig rørledning fra Frederikshavn til Italien. En rørledning kun til brændstof, som skulle forsyne forsvaret i tilfælde af en tredje verdenskrig. Hoved- og administrationskontoret blev placeret i Sulbæk. Denne placering var nøje udvalgt, da denne lokalitet var så langt væk fra fjenden i Øst som muligt – samtidig med at skibe med brændstof kunne lægge til på havet ud for Frederikshavn. Stedet var i mange år et af de mest hemmelige steder i Danmark, men tilhører i dag ægteparret Pernille og Thomas.
Hele stueplanet i den mastodonte og historiefyldte bygning indeholder Frigga Design showroom, butik og information fra den aktive tid på destinationen i den Kolde Krig. I de tilstødende bygninger kan du se en autentisk arbejdende smedje, hvor Thomas Kristiansen udfører sit fantastiske håndværk.
Tidløs julepynt med rå elegance
Hos Frigga & Smeden finder du et stort udvalg af garn og strikkeopskrifter, tøj, smykker og lædervarer – alle af højeste kvalitet. Derudover kan du som noget helt nyt købe smukke unika-julestjerner lavet i smedjen af dygtige Thomas Kristiansen.
Stjernerne kombinerer traditionelt smukt håndværk med et moderne, geometrisk udtryk. Resultatet er en dekorativ stålstjerne i 3 forskellige størrelser med et skarpt, skulpturelt look, der fanger lyset smukt og skaber et elegant blikfang i hjemmet.
Stjernerne er lavet i massiv stål og samlet i hånden.
Den rå metalstruktur giver et nordisk og minimalistisk udtryk, som passer perfekt til både jul og helårsindretning.
De kan stå frit som lille skulptur, hænge i vinduet, bruges i dekorationer eller gives som en helt særlig gave.
Du kan se og købe de smukke stjerner på Frigga og Smedens hjemmeside. Her kan du ligeledes købe garn, tøj, smykker og lædervarer.
Detaljer
-
Håndlavet dansk smedekunst.
-
Materiale: massiv stål, rå overflade eller valgfrit varmforzinket (til udendørs brug uden rust).
-
Holdbart, tidløst og bæredygtigt kvalitetsprodukt.
-
Fås i tre størrelser – ca. 11-19-27 cm.
-
Velegnet både som julepynt og som skulpturel helårsdekoration.
Vil du kommentere på ovenstående artikel, så brug kommentarboksen under annoncerne.




Anbefal artiklen via e-mail
Email en kopi af 'Smukke, håndlavede julestjerner - designet og produceret lokalt' til en bekendt