Genbrugsen i julegavehumør

Genbrugsen i julegavehumør

12. december 2025 - kl. 4:30 - af

Yś Men klubbernes genbrugsbutik i Danmarksgade i Frederikshavn, Genbrugsen, har igen igen uddelt af butikkens overskud. Denne gang var beløbet lidt over 200.000 kr.

Formanden for Genbrugsens bestyrelse Torben Christensen var stolt og glad for igen at kunne støtte lokalt, og også hjælpe, hvor der er stort behov udenfor landets grænser.

Nogle af de glade modtagere havde søgt Genbrugsen, andre var indstillet af medlemmerne af de to Yś Men klubber.

“Fru Hansens Plan” med base i Hjørring, har et arbejde i Ghana med uddeling af mad, støtte til heksekvinder, skolebyggeri og vandtanke.
Fru Hansen, som også hedder Lisbet, var, som de andre modtagere, meget taknemmelig for donationen.

KFUM spejderne i Hørby fik et beløb, som vil gøre det muligt for flere at komme med på Spejdernes lejr i sommeren 2026.
FDF lejren Drengeborg havde søgt om et beløb til nye bord- bænksæt.

Musik giver fællesskab, også hos de 31 beboere i Koktvedparken, som modtog et beløb, som gør det muligt at få “levende musik” til deres cafe-arrangementer.

Vendsyssel Frimenighed på Hånbækvej modtog støtte til bl.a Alpha Kurser.

Frederikshavn Krisecenter modtog en donation, som skal hjælpe de voldsramte kvinder, som ikke har mulighed for støtte af kommunen.

Udover disse beløb blev der denne gang to store portioner til både Frederikshavn og Fladstrand Yś Men klubber. De penge skal også ud i verden og gøre gavn, så der lå en opfordring til at søge de 2 klubber, som også støtter lokalt og globalt.

Torben Christensen udtrykte ønske om at modtagerne nu tog hjem og fik anvendt de mange penge efter formålet.

Vil du kommentere på ovenstående artikel, så brug kommentarboksen under annoncerne.

Kommentarer Kommentarer
Anbefal via e-mail Anbefal via e-mail

Skriv en kommentar

Alle felter skal udfyldes, men din e-mail-adresse vil ikke blive offentliggjort.

Anbefal artiklen via e-mail

Email en kopi af 'Genbrugsen i julegavehumør' til en bekendt

E-Mail Image Verification

Loading ... Loading ...
© 2010-2025 SaebyAvis.dk - lokale nyheder fra Sæby

Vidste du at vi har en udgave
af avisen der er optimeret til

Cookie-indstillinger