Julemanden og hans følge kommer forbi i kajak igen i år

Julemanden og hans følge kommer forbi i kajak igen i år

4. december 2025 - kl. 11:42 - af

Julehyggen når nye højder når det årlige kajak-luciaoptog på Voer Å løber af stablen. Både for tilskuerne på inderhavnen i Voersaa, som kan nyde det flotte syn af en fakkelbelyst inderhavn og for de smukke kajakker, som til lejligheden er pyntet med lyskæder og nissetøj.

Det hele sker på Lucia dag, lørdag 13. december, hvor Voersaa Kajakklub står klar med blandt andet gløgg, æbleskiver, pølser og varm kakao med skumfiduser.
For børnene er der mulighed for at lave popcorn over bål.

Stensnæsskolens kor vil synge julesange og vil selvfølgelig synge for på Luciasangen, når Julemanden og hans kajakfølge sejler forbi Inderhavnen kl. 19.30.

Formand for Voerså Kajak Klub, Brian Mølgaard, er glad for tidligere års flotte opbakning fra lokale og ikke mindst det stigende antal kajakroere.

Han er ikke bange for at kalde sejladsen for Nordjyllands største kajak Lucia.

– Det er bare en rigtig hyggelig tradition. Sidste år deltog 32, der hver havde brugt deres kreative evner til at udsmykke kajakken, fortæller Brian Mølgaard.

Vil du kommentere på ovenstående artikel, så brug kommentarboksen under annoncerne.

Kommentarer Kommentarer
Anbefal via e-mail Anbefal via e-mail

Skriv en kommentar

Alle felter skal udfyldes, men din e-mail-adresse vil ikke blive offentliggjort.

Anbefal artiklen via e-mail

Email en kopi af 'Julemanden og hans følge kommer forbi i kajak igen i år' til en bekendt

E-Mail Image Verification

Loading ... Loading ...
© 2010-2025 SaebyAvis.dk - lokale nyheder fra Sæby

Vidste du at vi har en udgave
af avisen der er optimeret til

Cookie-indstillinger