Kystmuseet lancerer nyt julevent i Sæby

Kystmuseet lancerer nyt julevent i Sæby

28. november 2025 - kl. 5:45 - af

Lørdag den 6. december kl. 17:00-20:00 slår Kystmuseet Sæby dørene op til et helt nyt hyggeligt juleevent for hele familien i de historiske rammer i Konsul Ørums Gaard.

Kom med, når Kystmuseet Sæby inviterer på en forunderlig rejse gennem julens historie – fra vikingetiden og helt frem til i dag.

Tag familie og venner i hånden, og oplev, hvordan museet, der er smukt pyntet op til jul, forvandles til en levende spilleplade, hvor I skal finde vej gennem julens kringlede kroge.

Undervejs møder I historiske skikkelser, der udfordrer jer på en rejse, hvor alle sanser bliver sat i spil: I skal smage, snuse, føle og gætte jer frem, mens I sammen løser julens gåder.

Julegåden i Konsul Ørums Gaard anbefales til børn fra ca. 6 år og opefter samt til alle barnlige sjæle, naturligvis.

Eventet er opdelt i tidsintervaller, så der er god plads til alle. Køber I billet til kl. 17.00, så møder I op på Kystmuseet Sæby i tidsintervallet mellem 17.00 og 17.30. Selve spillet varer cirka en time.

Julegåden i Konsul Ørums Gaard er arrangeret af Nordjyllands Kystmuseum i samarbejde med statister fra Skagen Egnsspilforening.

Billetter kan købes på Kystmuseet Sæby eller online via Kystmuseet.dk

Der er et begrænset antal pladser.

 

 

 

Vil du kommentere på ovenstående artikel, så brug kommentarboksen under annoncerne.

Kommentarer Kommentarer
Anbefal via e-mail Anbefal via e-mail

Skriv en kommentar

Alle felter skal udfyldes, men din e-mail-adresse vil ikke blive offentliggjort.

Anbefal artiklen via e-mail

Email en kopi af 'Kystmuseet lancerer nyt julevent i Sæby' til en bekendt

E-Mail Image Verification

Loading ... Loading ...
© 2010-2025 SaebyAvis.dk - lokale nyheder fra Sæby

Vidste du at vi har en udgave
af avisen der er optimeret til

Cookie-indstillinger