Udskiftning af det lokale regionsmedlem

Jørgen Rørbæk Henriksen og Kirsten Morild Andersen

Udskiftning af det lokale regionsmedlem

14. november 2025 - kl. 9:34 - af

Efter 20 år som lokalt regionsmedlem har jeg valgt at gå på pension. Jeg vil gerne benytte lejligheden til at takke Sæby for den store opbakning, jeg har modtaget som lokal kandidat. Det har været en fantastisk oplevelse, som jeg har været meget ydmyg overfor.

Desværre har det ikke været muligt at finde en lokal kandidat fra Sæby til dette valg. Det er dog vigtigere end nogensinde, at vi fortsat har et lokalt medlem i regionsrådet – især i lyset af den nye sundhedsreform, som indebærer oprettelsen af de nye sundhedsråd.

Sundhedsrådene får en central rolle, og en stor del af sundhedsøkonomien vil blive forvaltet af dem. Reformen lægger stor vægt på, at mange sundhedstilbud skal være tæt på borgerne. Sundhedsråd Nord samlet kommunerne nord for fjorden, og det er derfor afgørende, at Frederikshavn Kommune er repræsenteret. På den måde sikrer vi også sundhedstilbud her på østkysten.

Jeg vil derfor varmt anbefale at stemme på Kirsten Morild Andersen, Frederikshavn, som den lokale kandidat.

Jeg har arbejdet sammen med Kirsten i de seneste fire år, hvor hun bl.a. har siddet i Udvalget for det Nære Sundhed. Hun er derfor godt rustet til de nye udfordringer og forandringer i sundhedsvæsenet, og jeg er overbevist om, at hun vil kæmpe for hele kommunen.

Med venlig hilsen
Jørgen Rørbæk Henriksen

Vil du kommentere på ovenstående artikel, så brug kommentarboksen under annoncerne.

Kommentarer Kommentarer
Anbefal via e-mail Anbefal via e-mail

Skriv en kommentar

Alle felter skal udfyldes, men din e-mail-adresse vil ikke blive offentliggjort.

Anbefal artiklen via e-mail

Email en kopi af 'Udskiftning af det lokale regionsmedlem' til en bekendt

E-Mail Image Verification

Loading ... Loading ...
© 2010-2025 SaebyAvis.dk - lokale nyheder fra Sæby

Vidste du at vi har en udgave
af avisen der er optimeret til

Cookie-indstillinger