Stadig ledige tider til nordjysk sæsonvaccination

Arkivfoto.

Stadig ledige tider til nordjysk sæsonvaccination

11. november 2025 - kl. 9:04 - af

Over halvdelen af de nordjyske borgere, der forventes at skulle vaccineres for influenza og covid-19, er nu blevet vaccineret. Der er stadig mulighed for at booke tider frem til 20. december.

Over halvdelen af de forventede vaccineret

Det går efter planen med de nordjyske sæsonvaccinationer for influenza og covid-19. Det er forventet, at omkring 120.000 borgere vil tage imod tilbuddet om vaccination, og på nuværende tidspunkt er knap 70.000 borgere blevet vaccineret.

Vaccinationssæsonen løber til 20. december, og der er netop blevet sendt påmindelsesbreve ud til målgruppen, ligesom borgere fritaget for digital post har fået tilsendt et fysisk brev med påmindelse. Så målgruppen kan stadig benytte sig af muligheden for at blive vaccineret.

– Mange har allerede booket tid, så kalenderen er ret fyldt indtil december. Der er dog rigeligt med tider på de regionale vaccinationscentre, inden sæsonen slutter. Så alle, der vil vaccineres, kan stadig nå det. Og det vigtigste er, at man når at blive vaccineret i sæsonen – ikke hvornår, siger Heidi Ettrup Vejen, faglig leder af de regionale vaccinationscentre i Nordjylland.

Regionen har et stort regionalt vaccinationscenter i hver kommune. Derudover kører et hold ud og vaccinerer borgere på de nordjyske plejehjem, botilbud, eget hjem med mere.

Bestil selv tid eller få hjælp af hotline

Det er kun borgere over 65 år, der modtaget invitation til tilbuddet om sæsonvaccination for influenza og covid-19. Borgere under 65 år, der anbefales sæsonvaccination pga. en øget risiko for at få et alvorligt sygdomsforløb ved smitte med covid-19 og influenza har ikke modtaget en invitation og skal selvvisitere sig til vaccination på www.vacciner.dk via en tro- og loveerklæring og herefter bestille en tid.

Hvis man har problemer med at booke tid eller andet i forbindelse med vaccinationssæsonen, så har Region Nordjylland oprettet en vaccinationshotline.

Alle hverdage fra 9-13.30 kan man ringe på 97 64 84 63, hvor et hold medarbejdere sidder klar til at hjælpe borgere med tidsbestilling.

Det er også via vaccinationshotlinen, man kan visiteres til vaccination i eget hjem, hvis man grundet enten fysiske eller psykiske udfordringer ikke kan forlade egen bolig – ej heller med ledsagelse.

På regionens hjemmeside, www.rn.dk/vacciner, kan man læse mere om sæsonvaccinationstilbuddet. Her kan du også finde mere information om alle vaccinationssteder og åbningstiderne for vaccinationsstederne.

Vil du kommentere på ovenstående artikel, så brug kommentarboksen under annoncerne.

Kommentarer Kommentarer
Anbefal via e-mail Anbefal via e-mail

Skriv en kommentar

Alle felter skal udfyldes, men din e-mail-adresse vil ikke blive offentliggjort.

Anbefal artiklen via e-mail

Email en kopi af 'Stadig ledige tider til nordjysk sæsonvaccination' til en bekendt

E-Mail Image Verification

Loading ... Loading ...
© 2010-2025 SaebyAvis.dk - lokale nyheder fra Sæby

Vidste du at vi har en udgave
af avisen der er optimeret til

Cookie-indstillinger