
Morten M. Jensen (Elektric Nord), Morten Sørensen (Finn Jensens Eftf.), Kim Müller (Roblon), Lasse Kjærsgaard Stidsborg (Spar Nord), Kim Müller (ArkiNord), Nikolai Ronne (Norhvin – Vinuniverset), John Lamp Henriksen (Byrådsmedlem), Per Højbjerre (PH Decom), Flemming Kristensen (Korslund Landbrug), Henrik Thomsen (Home Sæby), Helle Krogsgaard (Sæby Friskole) 1. Række Brandmænd: Jesper Larsen, Henrik Stage, Christian Christensen, Henrik Holm Christensen Herudover deltog Rune Dam Dyhr (Sparekassen Danmark)
Når minutter tæller – Sæby Erhvervsforening bakker op om sine lokale helte
29. oktober 2025 - kl. 6:22 - af Henrik Christensen (web-redaktør)
Tirsdag morgen viste vores lokale beredskab igen sit værd, da der pludselig opstod brand hos Hørby Varmeværk. Bare 11 minutter efter opkaldet til 112, var seks deltidsbrandmænd fra Sæby Brandstation klar med to brandbiler til at slutte branden på varmeværket– og fik hurtigt situationen under kontrol. De seks brandfolk, der rykkede ud, kom direkte fra deres arbejdspladser – Sæby Mureren, Frederikshavn Kommune, SOS Dansk Autohjælp, Frederikshavn Boligforening, Flyvestation Aalborg og Click Sæby/Holms Grafiske Hus.
Sæby Erhvervsforening sender Respekt og taknemmelighed
Sæby Erhvervsforening sender en stor tak til de deltidsbrandmænd, der smider alt, når det utænkelige sker – og til de arbejdsgivere, der bakker op og gør det muligt. Det er netop denne fleksibilitet og opbakning, der sikrer, at vi har et effektivt og lokalt beredskab.
Bestyrelsesformand Kim Müller udtaler:
“Vi skylder de lokale deltidsbrandmænd stor anerkendelse, og det samme til de arbejdspladser der beskæftiger dem i deres daglige virke. Deltidsbrandmænd står til rådighed døgnet rundt og er afgørende for, at vi som virksomheder hurtigt kan genoptage driften, når uheldet er ude. I dette tilfælde havde konsekvensen haft betydning for et helt lokalområde angående varmeforsyning. Statistikker viser, at halvdelen af alle virksomheder, der rammes af brand, aldrig kommer i gang igen – og for dem, der gør, kan det tage op til et år. Så lang tid kan kunderne ikke vente. Derfor er det afgørende, at vi som erhvervsliv bakker op om vores lokale brandstation. Hvert minut tæller – og Sæby Brandstation gør forskellen.”
Et beredskab bygget på lokal opbakning
Sæby Brandstation er bemandet af deltidsbrandmænd, der alle har gennemgået en omfattende uddannelse og løbende træning. De er ikke blot klar til at rykke ud – de bringer også værdifulde kompetencer med sig ind i deres daglige arbejde: førstehjælp, krisehåndtering og evnen til at handle hurtigt og effektivt.
Sæby Erhvervsforening opfordrer alle lokale virksomheder til at tage dialogen og se mulighederne i at støtte op om beredskabet. Det handler ikke kun om brandslukning – det handler om vores hjem, vores arbejdspladser – og i værste fald om liv eller død.
Vil du vide mere som arbejdsgiver eller potentiel brandmand M/K?
I september måned afholdt Sæby Erhvervsforening og Falck Sæby et arrangement der sætter fokus på vigtigheden af den lokale brandstation. Er man som arbejdsgiver eller potentiel brandmand M/K interesseret i at høre mere er man velkommen til at kontakte
Bestyrelsesformand i Sæby Erhvervsforening Kim Müller, tlf. 23471351
Brandstationsleder Henrik Stage, tlf. 61312587
Læs mere om selve indsatsen HER: https://saebyavis.dk/2025/10/28/brand-paa-hoerby-varmevaerk/?fbclid=IwY2xjawNtm6hleHRuA2FlbQIxMQABHj6wkDSXLZkBHS8M4-1X34cgtNcD9nqjvMTOA18GQVV2gz8_6sxFLy4xiG31_aem_J2Lin2_DCOICfZN-C6Ou1w
Eller Følg Falck Sæby på deres Facebook-side https://www.facebook.com/profile.php?id=100081460443663
Vil du kommentere på ovenstående artikel, så brug kommentarboksen under annoncerne.




Anbefal artiklen via e-mail
Email en kopi af 'Når minutter tæller – Sæby Erhvervsforening bakker op om sine lokale helte' til en bekendt