Brand på Hørby Varmeværk
28. oktober 2025 - kl. 9:19 - af Jeanette Wildenhoft
Artiklen er opdateret.
En større røgudvikling er tirsdag morgen opstået på Hørby Varmeværk. Beredskabet fra Sæby var hurtigt til stede, og sikrede at røgen ikke nåede at udvikle sig til brand.
Årsagen til røgudviklingen er, ifølge holdleder Per Thomsen, at solsikkepiller i en større hal havde udviklet så meget varme, at der blev dannet røg.
Varmeværket kørte under røgudviklingen med normal drift. Dog er to dages fyringsmateriale efterfølgende blevet destrueret.
Beredskabet har afsluttet opgaven og forladt stedet.
Det er anden gang indenfor 6 år, at beredskabet i Sæby er sendt ud til varmeværket.
Tilbage i 2019 udviklede der sig brand i et leje i et røgrensefilter. Heldigvis blev branden dengang slukket inden flammerne nåede at brede sig til resten af bygningen.
Vil du kommentere på ovenstående artikel, så brug kommentarboksen under annoncerne.




Anbefal artiklen via e-mail
Email en kopi af 'Brand på Hørby Varmeværk' til en bekendt