To af Danmarks bedste løbere var i weekenden til international konkurrence
23. oktober 2025 - kl. 1:47 - af Jeanette Wildenhoft
Babeth Hansson var sammen med sin lillebror Wendell Hansson i Polen for at konkurrere. Begge er skøjteløbere fra SOS Nord.
Det var første gang siden Babeths skade efter junior-VM, at hun skulle prøve at deltage – og at starte ud med en international konkurrence. Hun fik sin skade af, at hendes skøjte sad fast i et hockeyspor. Det har så gjort, at hun ikke har kunnet træne optimalt, og derved ikke rigtigt kunnet springe. Til konkurrencen endte hun ovenikøbet med feber og hoste.
Rent teknisk gik det ikke så godt for hende, men hun udmærkede sig allerede efter det korte program.
Der var stor jubel i hallen, da hun fremførte sit program, som er både nytænkende og innovativt.
Klubbens træner, Pamela Hansson, er kendt for at lave gode og spændende programmer – og det slog endnu en gang igennem.
Sidste gang var til VM, hvor der blev stor opmærksomhed omkring Babeth og hendes programmer.
Denne gang havde Babeth netop løbet færdigt sit korte program, da hun direkte blev inviteret til exhibition-galla, som den eneste dansker, der nogensinde er blevet inviteret til denne type arrangement.
Så i dette store exhibition show, sammen med OL-deltagere og guldvindere fra hele verden, løb danske Babeth sit korte program i lyset af spotlights i den ellers ned slukkede arena. Publikum var vilde – jublen var langt højere end, da de store drenge lavede deres svære spring. Babeth har sat et nyt aftryk i skøjte verdenen, som er blevet bemærket af flere store skøjte nationer.
Der blev taget mange billeder og skrevet mange autografer, og der er endda blevet lavet fan-sider med indslag om Babeth. Hun har igen gjort sig bemærket på den internationale scene.
Det er dejligt, at folk kan se, at kunstskøjteløb ikke kun handler om spring, men også om at skabe kunst på isen.
Babeths måde at skøjte på smitter af på vores yngre løbere, som også begynder at udmærke sig på forskellige måder.
Wendell fik til gengæld landet nogle svære spring, som han aldrig før har vist i sit korte program. Han lå derfor på en flot 6. plads efter det korte program.
Han kunne godt se, at der var potentiale til at kravle højere op i placeringerne, men desværre slog nerverne til, og sammen med sygdom gjorde det, at han i stedet tabte en placering og endte som nummer 7 – men med en personlig rekord i det korte program.
Alt i alt var det en god og lærerig konkurrence i Polen.
Nu venter træningen og det kommende Jysk-Fynske mesterskab for Babeth og Wendell.
SOS Nord har stadig pladser på deres skøjteskole, teen- og voksenhold.
Det er aldrig for sent at starte med at skøjte – og de to første gange er altid gratis.
I er meget velkomne til at kigge forbi torsdage kl. 17.00 og søndage kl. 15.00 i Iscenter Nord.
Her møder du også Babeth og Wendell samt vores dygtige cheftræner Pamela Hansson, som hjælper alle på isen – helt ned til de små drenge og piger på 3 år og op til voksne på 65 år.
Vil du kommentere på ovenstående artikel, så brug kommentarboksen under annoncerne.




Anbefal artiklen via e-mail
Email en kopi af 'To af Danmarks bedste løbere var i weekenden til international konkurrence' til en bekendt