
Danmarksdemokraterne: Vi er som folk er flest – vi ønsker mere sammenhæng mellem land og by
23. oktober 2025 - kl. 3:31 - af Jeanette Wildenhoft
Redaktionen har modtaget dette indlæg fra Jens Nygaard, Byrådsmedlem Frederikshavn kommune, Danmarksdemokraterne (Æ):
Det er første gang, at Danmarksdemokraterne opstiller til kommunal og regions valg.
Som spidskandidat for Danmarksdemokraterne til kommunalvalget i Frederikshavn, får jeg ofte spørgsmål omkring vores politik og hvad vores politiske mærkesager er.
Danmarksdemokraterne er et borgerligt liberalt parti. På stemme listen vil partiet stå som “Danmarksdemokraterne – Inger Støjberg”.
Partiet er som folk er flest. Vi ønsker langt mere sammenhæng mellem land og by.
Et parti som kæmper aktivt imod centralisering, bureaukrati og hovedløs effektivisering, alt sammen en begrænsning for vores erhvervsliv, institutioner og den enkelte borger.
Embedsfolkene i kommune har alt for stor indflydelse på de politiske beslutninger. Det skal vi have ændret på. Skandalerne har stået i kø i årevis.
Når en forvaltningsdirektør og en udvalgsformand får løn for at tage ansvar, skal det også kunne måles. Ansvar skal ikke bare antages — det skal dokumenteres. For på den måde holder vi fokus på kvaliteten i den borgerrettede service og tager økonomisk ansvar for, at borgernes hårdt tjente skattekroner forvaltes forsvarligt.
Hvis Danmarksdemokraterne blive valgt ind, vil vi som noget af det første, sammen med det nye byråd, gennemgå kulturen i de enkelte forvaltninger og sikre at der bliver sat en ny og bedre retning for kommunen og vi vil løbende sikre at kulturen i vores forvaltninger, er til for borgerne og ikke omvendt. Danmarksdemokraterne ser gerne, at byrådet bliver repræsenteret af mange forskellige partier og vi sammen kan kommunikere ordentligt, med respekt for det enkelte byrådsmedlem.
Vi kan være politisk uenige om mange ting, både i byrådet men også med borgerne, men platte kommentar høre altså ikke til i et civiliseret samfund.
Nogle af de punkter vi forsat brænder for, skal finansieres gennem administrativ effektivisering (afbureaukratisering og decentralisering) samt øget bosætning, erhvervs investering og turisme.
Ældrepleje
Danmarksdemokraterne ønsker en ældrepleje, hvor den ældres behov og ønsker er styrende for plejen -og omsorgsindsatsen.
Alt for mange ældre, oplever at deres hjem er en banegård, hvor der hele tiden kommer og går nye mennesker.
Langt flere ældre skal møde kendte ansigter i deres hjem. Dygtige medarbejdere som er frigjort af minut tyranni og som kan bruge tiden på borgerne i stedet for “tidsrøver” som opstart af Pc’er og krydser i et skema.
Vigtigt at de ældres frie valg styrkes og at der både findes offentlige og private tilbud på ældreområdet i hele Frederikshavn kommune. Kort sagt, vil Danmarksdemokraterne sikre de ældres basale pleje og omsorg bliver understøttet og ældreplejen indrettes i små faste teams
Skoler
Danmarksdemokraterne vil bevare de små skoler rundt omkring i kommunen. Skoler er motor for liv, udvikling og sammenhæng i lokalsamfundet. Derfor vil vi forsat gøre op med den hovedløse centralisering af skoleområdet og i stedet se tingene i sin helhed, ved at samarbejde tæt med skoleledelsen og forældrene om løsninger, hvis svingende børnetal udfordre elevoptagelsen og ved at give plads til, at fri -og privatskoler kan bidrage til skoledækningen og naturligvis holde hånde under de små skoler i landdistrikterne.
Erhverv
Både turisme og erhverv er utrolig vigtig for, at vi i fremtiden kan udvikle kommunen. Derfor vil Danmarksdemokraterne sikre beder rammer for et stærkt lokalt erhvervsliv, også i de små lokalsamfund. Vi vil have fjernet den centralisering og det bureaukrati som sætter en konstant kæp i hjulet for, at erhvervslivet kan etableres og vokse. Vi har et fantastisk erhvervs netværk og det skal udvikles og støttes.
Sundhed og socialt
Danmarksdemokraterne ønsker at kommunens sundhedstilbud er stærkt og tæt på de borgere som har brug for det. Vi ser at mange borgere og deres pårørende oplever alt for meget bøvl med kommunen når de har brug for hjælp, derfor vil vi have en sundheds -og socialpolitik hvor borgeren mødes med værdighed, tillid og omsorg. Det er vigtigt, at ingen kommer i klemme i lange sagsbehandlinger, som betyder at borgerne skal vente i uacceptabel lang tid. Borgerne skal i højere grad have mulighed for at vælge den hjælp der passer bedst til dem.
Derfor ønsker vi nære sundhedstilbud tæt på borgerne i alle egne af kommunen. Kortere sagsbehandlingstider og mindre bureaukrati på socialområdet, samt etablere en uafhængig borgerrådgiver.
Grøn omstilling
Vi tror ikke, at nogen vælger at bosætter sig uden for byerne for at blive nabo til en solcellepark eller sidde og se på kæmpe vindmøller. Alligevel oplever mange, at udsigten til marker og skov kan blive erstattet af jern marker uden at de har bedt om det, eller er blevet inddraget og hørt. Derfor vil Danmarksdemokraterne forsætte med at arbejde på, at den grønne omstilling ikke trækkes ned over hovedet på borgerne. Vi vil sikre lokal opbakning, når der skal opsættes VE anlæg og sikre at det styrker lokalområdet – også med lokalt ejerskab. Ligeledes vil vi arbejde for respekt for god landbrugsjord og gøre alt hvad vi kan for at stoppe etableringen af de statslige energiparker. Det er jo tude tosset, da vi endnu ikke har et ledningsnet som kan klare den kæmpe belastning. Det er lidt det samme som at købe 10 liter is, men kun have plads til 2 liter i fryseren.
Vi mener, at små lokale CO2 neutrale kernekraft anlæg med den nyeste teknologi (MSR og SMR anlæg) som ikke benytter Uran, men helt naturligt smeltet salt, er fremtiden.
Tryghed
For Danmarksdemokraterne er det vigtig at vi trygt kan færdes og bo i Danmark. Vi skal have en langt bedre beredskabsplan i vores kommune, så vi kan sikre at borgere, offentlige institutioner, virksomheder samt plejehjem og hjemmeboende ældre, kan klare sig i tilfælde at nedbrud og oversvømmelse.
Der er desværre også boligområder hvor det nærmest er normalt at være på offentlig forsørgelse og have gæld til det offentlige. Danmarksdemokraterne vil gøre mere for at sikre trygheden for den almindelige Dansker og vi skal sørge for at dem som kan arbejde, også skal arbejde.
Derfor vil vi også arbejde på, at kommunen øger bekæmpelsen af snyd med sociale ydelser og revurdere tildelte førtidspensioner, hvor det er nødvendigt.
Dagpleje
Børnefamilier tøver ofte med at bosætte sig udenfor de større byer, hvis der bliver for langt til dagtilbud, derfor vil vi forsat holde hånden under de små daginstitutioner og dagplejere i kommunen. Det er afgørende at familierne får frihed til at vælge netop den løsning som passer bedst til dem. Vi ønsker forsat et bredt udbud af offentlige og private pasningsmuligheder for de mindste i hele Frederikshavn kommune. Det betyder også, at far eller mor kan hjemmepasse i en periode, hvis det er den løsning der kan få enderne til at nå sammen i en travl hverdag.
Frederikshavn Havn
Vi bør være stolte af vores havn som er et kæmpe aktiv for kommunen og hver dag genererer omsætning for de over 80 virksomheder på området.
Efter at kommunen overtog havnen, er der hver eneste dag, blevet arbejdet på at vende udviklingen og sikre bedre vækst. Langsomt med sikkert er udviklingen ved at blive vendt til fordel for erhvervslivet, havnene, kommunen og borgerne, men vi skal forsætte, så havnen hurtigst muligt kan komme ud af kommunen.
Bosætning
Faktuelt flytter der flere fra kommunen end der flytter til kommunen.
Vi skal have hele vores kommune reformeres så kommunen, både i ord men også handling, er til for borgerne og ikke omvendt.
Vi har gennem de sidste 11 år haft den samme borgmester på godt og ondt og de sidste 8 år, har et (1) parti haft flertal i samtlige udvalg. De er valgt af borgerne på demokratisk vis og det skal vi acceptere, men fakta er nu at:
Vi er gået fra at være den 18. dyreste kommune til nu at være den 12. dyreste kommune.
Sygefravær blandt vores offentlige ansatte ligger knap 1% over landsgennemsnit.
Tilfredshed i erhvervslivet får bundkarakter nu på 2. år.
Tilfredshed blandt de ældre og hjemmeplejen får også bund karakter og ligger op til 15,1% under vores nabokommuner.
Prisen på SFO og Dus er væsentlig højere end vores nabokommuner osv.
Vi får ikke vendt vores bosætning, og forbedret vores velfærd, hvis ikke vi forholder os til fakta og trækker i arbejdstøjet
Vil du kommentere på ovenstående artikel, så brug kommentarboksen under annoncerne.




Anbefal artiklen via e-mail
Email en kopi af 'Danmarksdemokraterne: Vi er som folk er flest - vi ønsker mere sammenhæng mellem land og by' til en bekendt