Det er godt nok flot!

Det er godt nok flot!

17. oktober 2025 - kl. 10:41 - af

Redaktionen har modtaget dette indlæg fra Jan Bjeldbak, gruppeformand Venstre:

Mens mange har travlt med at diskutere Cepos’ seneste analyse over mulige besparelser, lever en anden analyse et mere stille liv. Den vil jeg dog gerne sætte fokus på, for den viser noget helt fantastisk – læs med hele vejen.

I denne analyse har CEPOS forsøgt beregne grundskolernes undervisningseffekt, altså skolernes evne til at løfte det faglige niveau målt på afgangselevener. Effekten ses i forhold til det, man skulle forvente på baggrund af elevernes sociale og økonomiske baggrund – man taler om skolernes løfteevne. Knap 1400 grundskoler – både offentlige og private – rundt om i Danmark er med i analysen.
Jeg kunne godt nævne, at Ravnshøj skole igen ligger pænt med hensyn til seneste afgangsårgang, men jeg vil gerne sætte fokus på CEPOS’ samlede opgørelse over undervisningseffekten for skolernes seneste 3 års afgangsklasser. Denne opgørelse er mindre følsom overfor tilfældige årlige udsving i elevernes resultater.
For de sidste tre år finder vi således Ravnshøj Skole på en 3. plads og Strandby Skole på en 9. plads. Det er godt nok flot og afkræver respekt.
Dygtige lærere, engagerede forældre og motiverede elever bare for at gætte på nogle af de udslagsgivende faktorer.
Men det bliver mere interesant… Med tanke på at ca. 1400 skoler er med i analysen, er det bemærkelsesværdigt, at kun to ud af de første 15 skoler på ranglisten er folkeskoler. De to folkeskoler er Ravnshøj og Strandby. De 13 andre skoler blandt de 15 første er fri- eller privatskoler.

Det nævnes ofte, at vi skal være bedre til at at tale vores kommune op, og her er en god mulighed.
Jeg vil understrege, at jeg ikke taler andre skoler ned. Jeg er selv underviser på gymnasiet, og jeg har været skolebestyrelsesformand på Bangsbostrand Skole, så jeg kender da lidt til de mange og forskelligartede udfordringer, vores undervisere og skoler står med. Dem brænder jeg derfor også for at være med til at løse.
Men vi skal glædes over de flotte resultater i denne opgørelse. Og her kan vi godt være stolte på vegne af Frederikshavn Kommune.

En kommentar til “Det er godt nok flot!” under annoncerne.

Kommentarer Kommentarer
Anbefal via e-mail Anbefal via e-mail

En kommentar til “Det er godt nok flot!”

  • Hej der er lige noget du har glemt, er man fri eller privat skole skal man ikke modtage offentlige kroner, er man privat har man meldt sig ud af fælleskabet og må klare sig for egne midler, vi mangler midler til folkeskolen.

Skriv en kommentar

Alle felter skal udfyldes, men din e-mail-adresse vil ikke blive offentliggjort.

Anbefal artiklen via e-mail

Email en kopi af 'Det er godt nok flot!' til en bekendt

E-Mail Image Verification

Loading ... Loading ...
© 2010-2025 SaebyAvis.dk - lokale nyheder fra Sæby

Vidste du at vi har en udgave
af avisen der er optimeret til

Cookie-indstillinger