Derfor elsker turisterne Sæby

Derfor elsker turisterne Sæby

13. oktober 2025 - kl. 6:16 - af

Destination NORD har i sommeren 2025 haft turistværter på gaden i Sæby, Skagen, Frederikshavn og Aalborg for at hjælpe turisterne rundt, besvare spørgsmål og bistå med kort og inspirationsmaterialer. Det har givet et særligt godt indblik i, hvad turisterne kommer her for, og hvad de oplever, mens de er her.

De fire turistværter i byerne er blevet instruereret i at indsamle svar fra de turister, de er i kontakt med, og det har givet et spændende indblik i bl.a. rejsemotiver, rejseadfærd og ikke mindst turisternes oplevelse af de byer, som de besøger.

Her bider jeg virkelig mærke i, at turisterne har så meget godt at sige om alle de steder, vi har samlet data ind. De oplever generelt byerne i vores destination som pæne og rene, lokalbefolkningen og personalet på de steder, der besøger, som venlige og imødekommende, og føler sig godt tilpas og taget imod på en behagelig måde. Det er en stor cadeau til frontpersonale og medarbejdere på overnatningssteder, attraktioner, spisesteder, i butikker osv., siger projektkoordinator Sabine Lyckegaard, som er ansvarlig for gæsteservice i Destination NORD.

Stor tradition for genbesøg

Det er også tydeligt af rapporten fra turistværterne, at mange gæster i Sæby har en særlig tilknytning til byen og området, som de måske har besøgt som barn eller flere gange i løbet af livet. Der er mange genbesøg, og en del af de adspurgte gæster fortæller, at det ligefrem er en familietradition at besøge Sæby.

– Gæster i Sæby fortæller, at de oplever en positiv nærhed og atmosfære i byen, som er charmerende, hyggelig, fredelig og velholdt. De fremhæver bl.a. den gode sammenhæng mellem by, havn og strand, den venlige lokalbefolkning, gode spisesteder og den smukke natur – men alt i alt har vores gæster virkelig meget godt at sige om byen, som mange af dem har en følelsesmæssig tilknytning til, fortæller Sabine Lyckegaard.

En børnevenlig by

Turistværterne i Sæby har i sommermånederne været i kontakt med flest danske gæster, dernæst tyske. De fleste var børnefamilier, og de fremhæver i deres svar, at de finder byen og området, særligt oplevelsesudbuddet, særdeles børnevenligt. De fleste bliver derfor i området under ferien.

De fleste bor på campingpladser (ca. 25 %) eller i sommerhuse (ca. 21 %). Men mange (11,5 %) kommer særligt til Sæby på sejlferie, og mange er i byen som stop i en større rundrejse.

Om Destination NORD:

Destination NORD er det officielle destinationsselskab for Aalborg, Frederikshavn, Brønderslev og Læsø kommuner. Vi er sat i verden for at skabe bæredygtig turismeudvikling i stærke samarbejder og partnerskaber med private og offentlige aktører. Konkret arbejder Destination NORD med destinationsudvikling, tiltrækning af kongresser, konferencer og sportsevents samt gæsteservice i verdensklasse. Under navnet Enjoy Nordjylland skaber vi national og international markedsføring og PR.

Læs mere på www.EnjoyNordjylland.dk/Destination-NORD 

 

Vil du kommentere på ovenstående artikel, så brug kommentarboksen under annoncerne.

Kommentarer Kommentarer
Anbefal via e-mail Anbefal via e-mail

Skriv en kommentar

Alle felter skal udfyldes, men din e-mail-adresse vil ikke blive offentliggjort.

Anbefal artiklen via e-mail

Email en kopi af 'Derfor elsker turisterne Sæby' til en bekendt

E-Mail Image Verification

Loading ... Loading ...
© 2010-2025 SaebyAvis.dk - lokale nyheder fra Sæby

Vidste du at vi har en udgave
af avisen der er optimeret til

Cookie-indstillinger