Oplev influencer Christina Sander i Sæby
12. oktober 2025 - kl. 2:58 - af Jeanette Wildenhoft
Christina Sander gæster Manegen – Sæby Kulturhus tirsdag den 21. oktober.
Hun over 141.000 følgere på Instagram, er ikke bange for at stikke næsen frem og tage fat på et emne, som er blevet stadig mere aktuelt de seneste år: mental load.
Det starter med babys første skrig. Tillykke og velkommen til moderskabet. Det mest meningsfulde arbejde, du kommer til at udføre. Men også velkommen til en tsunami af forældede kønsroller, mental load og en knækket lønkurve.
Influencer Christina Sander har de seneste år markeret sig som en stærk stemme i debatten om mental load – den usynlige byrde, der fylder vores hverdag med tanker om alt, der skal huskes og planlægges.
Mor bliver lynhurtigt CEO i hjemmet – med ansvar for kalenderstyring, fødselsdagsgaver, madplaner og familielogistik. Men ofte stopper det ikke der. Hun bliver også den, der udfører det meste. Kvinder arbejder i gennemsnit en time mere i hjemmet hver dag end mænd. Det svarer til ni ugers fuldtidsarbejde om året – uden løn, anerkendelse eller pause.
Med humor og skarpe pointer har hun sat ord på et emne, mange kender til, men få taler højt om. Hun kombinerer humor, skarpe observationer og personlige erfaringer i et tankevækkende foredrag, der viser, hvordan mental load og kønsroller former vores liv – og hvad vi kan gøre ved det.
Oplev Christina Sander i Manegen – Sæby Kulturhus tirsdag den 21. oktober 2025.
Læs mere og køb billetter på MOR – verdens dårligst betalte CEO | Bibliotek & Borgerservice Frederikshavn Kommune.
Arrangeret i samarbejde mellem Manegen Sæby Kulturhus og FOF Vendsyssel.
Vil du kommentere på ovenstående artikel, så brug kommentarboksen under annoncerne.




Anbefal artiklen via e-mail
Email en kopi af 'Oplev influencer Christina Sander i Sæby' til en bekendt