
Lokal erhvervsmand stiller op til Elinords Forbrugervalg 2025
29. september 2025 - kl. 7:59 - af Jeanette Wildenhoft
Henrik Holm Christensen, indehaver af Click i Sæby, Holms Grafiske Hus og netavisen SaebyAvis.dk, er kandidat til Elinord A/Ss Forbrugervalg 2025.
Henrik er bosiddende i Sæby med sin hustru Heidi og brænder for at gøre en forskel, hvilket tydeligt ses i Henriks arbejde som brandmand hos Falck, hjerteløber, aktivitetschef i Sæby Handel og stedfortræder på SMUKFEST i Skanderborg.
“Jeg stiller op som den ene kandidat, da jeg mener det er vigtigt, at vi har lokale kræfter til at sidde i en bestyrelse, der arbejder med så vigtigt et emne, som vores forsyningssikkerhed”, udtaler Henrik Holm Christensen.
Elinord leverer el til private husstande og virksomheder i det meste af Sæby, Strandby, Frederikshavn by, det meste af Elling og oplandet mellem Frederikshavn og Strandby/Elling.
Ifølge reglerne på elmarkedet har alle elkunder i Danmark én samlet leverandør af el. Det betyder, at Elinord, der sørger for ledningsnettet, har monopol på området.
Hvad er forskellen mellem netselskab og elleverandør/elselskab?
Netselskab og elleverandør/elselskab er to forskellige selskaber. Når du betaler din elregning, betaler du til to forskellige selskaber – dit elselskab og dit netselskab.
Netselskabet fx Elinord står for levering af strømmen og ejer kablerne, som strømmen ledes igennem, når den skal ud til din bolig. Der er kun ét elnet, som transporterer strømmen ud til dig.
Elleverandør/elselskab er det firma, hvor du køber din strøm, og i Danmark kan du frit vælge selskab. På hjemmesiden elpris.dk kan du se, hvilke elhandlere der på markedet.
Forbrugervalg 2025
Fra og med mandag den 29. september kl. 08.00 til fredag den 10. oktober 2025 kl. 12.00 kan du som kunde ved Elinord, både privat og erhverv, afgive din stemme.
Du stemmer elektronisk via stemmeportalen stemonline.dk, og der bliver åbnet for stemmeafgivning i dag kl. 08.00.
Som udgangspunkt skal du benytte MitID, når du vil afgive din stemme. Er du fritaget for MitID, kan du anmode om en stemmekode.
Du afgiver din stemme ved at følge dette link.
En kommentar til “Lokal erhvervsmand stiller op til Elinords Forbrugervalg 2025” under annoncerne.




hej Henrik , det er dejligt, at der folk der vil stille op til bestyrelser både i foreninger og som her i offentlige virksomheder .
jeg håber der er plads til os begge i bestyrelsen.
med venlig hilsen
Børge Egebak