Illustrationsfoto
Halloween Cup 2025
25. september 2025 - kl. 2:24 - af Jeanette Wildenhoft
Lørdag den 25. oktober kl. 9.00 – 15.00 afholdes Halloween Cup hos IF Skjold Sæby for fjerde år i træk.
Cup drevet af forældre og børnetrænere
Halloween Cup er et initiativ startet, og fortsat drevet af, forældre og børnetrænere i IF Skjold Sæby.
Det er et gratis stævne, hvor deltagelse er gratis for alle hold.
Ønsket fra initiativtagerne er, at give alle børnene og deres forældre en sjov og (u)hyggelig afslutning på efterårssæsonen.
Stævnet startede i 2022 som et mindre forældre- og trænerinitiativ for årgang 2016 og 2017, og har siden vokset sig stort og er et arrangement, som møder stor opbakning.
I 2024 deltog mere end 500 børn og i år er målet og håbet at 750 – 1000 fodboldglade børn deltager – indtil videre er hele 75 hold tilmeldt.
Forening båret af frivillige kræfter
Sidste år hjalp ca. 35 frivillige forældre, bedsteforældre og store søskende med i afholdelsen af stævnet, og netop de frivillige er altafgørende for at Halloween Cup’en kan afholdes.
Flere rækker i år
I 2025 har IF Skjold Sæby udvidet turneringen med endnu flere rækker for både piger og drenge, således at der på alle alderstrin, hvor der normalt er niveau inddeling, afvikles puljer i både A, B og C rækken.
Tilmeld dit hold i dag
Er dit hold endnu ikke tilmeldt, så kan du læse mere om Halloween Cup og melde dit hold til her
Vil du kommentere på ovenstående artikel, så brug kommentarboksen under annoncerne.




Anbefal artiklen via e-mail
Email en kopi af 'Halloween Cup 2025' til en bekendt