SFO afholdte endnu en gang Høstmarked

SFO afholdte endnu en gang Høstmarked

16. september 2025 - kl. 4:10 - af

Fredag den 12. september var der igen Høstmarked i Voersaa.

Gymnatiksalen på Stensnæsskolen dannede rammerne om det flotte Høstmarked, så ingen blev våde af de store byger der kom forbi udenfor.

SFO’en stod igen som arrangør af det traditionelle Høstmarked, hvor børn og voksne serverede et udbredt sortiment af spiselige produkter og lopper i stor stil. Et hav af legetøj skiftede ejere. Tøj fik nyt liv hos nye brugere. Vafler, kager, honning, marmelade og meget mere fandt vej til publikums maver, og der var god gang i salget.

Siden 2007 har dette Høstmarked eksisteret, så man må sige det er gået hen og blevet en tradition.

Markedet tiltrak publikum fra lokalområdet, og til stede var selvfølgelig også forældre og bedsteforældre.

Mobilpay kunne benyttes, men ganske almindelige kontanter var også i omløb. Faktisk er det hyggeligt at se børnene med deres egen lille pung, eller en pose med mønter i.

Støttegruppen for Stensnæsskolen, SFO og Voersaa børnehus var også til stede, og kunne formidle gruppens foldere, formål m.m.

På 3 timer gik det fra en tom og stille gymnastiksal, til en summen af sælgere og købere, for at slutte med oprydning og et tomt og stille rum igen.

 

Vil du kommentere på ovenstående artikel, så brug kommentarboksen under annoncerne.

Kommentarer Kommentarer
Anbefal via e-mail Anbefal via e-mail

Skriv en kommentar

Alle felter skal udfyldes, men din e-mail-adresse vil ikke blive offentliggjort.

Anbefal artiklen via e-mail

Email en kopi af 'SFO afholdte endnu en gang Høstmarked' til en bekendt

E-Mail Image Verification

Loading ... Loading ...
© 2010-2025 SaebyAvis.dk - lokale nyheder fra Sæby

Vidste du at vi har en udgave
af avisen der er optimeret til

Cookie-indstillinger