Brand i etageejendom på Wenbovej i Sæby

Foto: Kenneth Rodin, SaebyAvis.dk

Brand i etageejendom på Wenbovej i Sæby

7. september 2025 - kl. 20:49 - af

Falcks brandfolk fra Sæby, Nordjyllands Beredskab og Nordjyllands Politi er søndag kl. 18.30 kaldt ud. Der er brand i en etageejendom på Wenbovej.

I forbindelse med branden er Gl. Aalborgvej blevet spærret.

Meldingen går på, at der er røg i opgangen og kraftig røglugt. Både Station Sæby og Station Frederikshavn er tilkaldt, sidstnævnte med en redningsstige og autosprøjte.

Derudover er der flere ambulancer på stedet, en lægebil ligesom lægehelikopteren også har været på stedet. Den er nu fløjet fra stedet igen.

– Så vidt jeg er orienteret  er der tale om en ejendom med fire lejemål, fortæller vagtchefen ved Nordjyllands Politi, Rene Kortegaard og fortsætter: “Da brandvæsenet ankommer, finder de en bevidstløs mand i opgangen, som det lykkedes at få bragt til bevidsthed igen, og han er blevet kørt på sygehuset”.

En kvinde, der befandt sig i en lejlighed, er også blevet tilset i en ambulance på stedet, oplyses det fra vagtchefen.

Alle beboere i ejendommen skal genhuses og der vil med stor sandsynlighed blive foretaget brandtekniske undersøgelser, på stedet, allerede i morgen mandag.

Brandfolkene er her kl. 20.50, fortsat på adressen i Sæby.

 

Vil du kommentere på ovenstående artikel, så brug kommentarboksen under annoncerne.

Kommentarer Kommentarer
Anbefal via e-mail Anbefal via e-mail

Skriv en kommentar

Alle felter skal udfyldes, men din e-mail-adresse vil ikke blive offentliggjort.

Anbefal artiklen via e-mail

Email en kopi af 'Brand i etageejendom på Wenbovej i Sæby' til en bekendt

E-Mail Image Verification

Loading ... Loading ...
© 2010-2025 SaebyAvis.dk - lokale nyheder fra Sæby

Vidste du at vi har en udgave
af avisen der er optimeret til

Cookie-indstillinger