SF Frederikshavn stiller med regionskandidat

SF Frederikshavn stiller med regionskandidat

6. september 2025 - kl. 13:27 - af

Redaktionen har modtaget dette indlæg fra Søren Visti Jensen, Formand SF Frederikshavn:

Efter flere valgperioder hvor SF i Frederikshavn ikke har haft opstillet en kandidat fra vores lokalområde, er vi stolte og glade for, at vi til regionsvalget i år kan stille med en både kvalificeret og seriøs kandidat.
Almina Nikontovic, der som bekendt stiller op for vores parti til kommunalvalget, har indvilget i også at være kandidat til regionsrådet.

Hun arbejder til daglig med unge, som har brug for hjælp til at finde deres vej ind på arbejdsmarkedet eller i uddannelsessystemet. Og det er de unge Almina brænder for. Der er desværre rigtigt mange unge med psykiske udfordringer, og som er i mistrivsel. De har brug for udredning og støtte i psykiatrien, men i stedet mødes de af ventetider på mange måneder – nogle gange et par år – før de får en diagnose eller den behandling, de har behov for – det skal gøres bedre.

Almina vil arbejde for at vi skal nedbringe ventetiderne i psykiatrien, da hun til daglig ser konsekvenserne af den lange ventetid. For hver måned på ventelisten mister en ung lidt mere modet til at tro på sig selv og på fremtiden. Der skal samtidig arbejdes med at sikre, at kommunernes beskæftigelsesindsatser hænger tæt sammen med psykiatriens tilbud. Det kræver, at region og kommune arbejder hånd i hånd – og at der skabes et større sammenhæng på tværs.

Skulle Almina blive indvalgt begge steder, ser vi i partiforeningen en række fordele ved den nære kontakt mellem de to politiske instanser – en kobling der også kan være værdifuld for Frederikshavn Kommune.
For en ordens skyld skal lige nævnes, at SF tillader dobbeltmandater, så længe ikke en af posterne er på fuld tid.

Christina Lykke udtaler: “Jeg synes det er så positivt at vi igen kan have en lokal SF’er i regionen, det er så vigtigt at der bygges bro mellem kommunen og regionen, så ingen oplever at falde ned mellem to stole. Det vil Almina med hendes viden være den helt rette til”.

 

Vil du kommentere på ovenstående artikel, så brug kommentarboksen under annoncerne.

Kommentarer Kommentarer
Anbefal via e-mail Anbefal via e-mail

Skriv en kommentar

Alle felter skal udfyldes, men din e-mail-adresse vil ikke blive offentliggjort.

Anbefal artiklen via e-mail

Email en kopi af 'SF Frederikshavn stiller med regionskandidat' til en bekendt

E-Mail Image Verification

Loading ... Loading ...
© 2010-2025 SaebyAvis.dk - lokale nyheder fra Sæby

Vidste du at vi har en udgave
af avisen der er optimeret til

Cookie-indstillinger