Evaluering af trafikale tiltag på Sæby Havn ved Klostergyden

Arkivfoto

Evaluering af trafikale tiltag på Sæby Havn ved Klostergyden

10. august 2025 - kl. 2:06 - af

Byrådets tekniske udvalg orienteres på næste møde den 12. august om en række trafikale tiltag på Sæby Havn og ved Klostergyden.

Teknisk Udvalg besluttede tilbage i september 2023 at lave følgende fire trafikale tiltag på Sæby Havn:
• Fjerne tre parkeringspladser foran havnekontoret
• Indsnævre kørebanen foran caféen
• Skiltning med indkørsel forbudt/ærindekørsel tilladt (for motorkøretøjer) i forhold til Klostergyden og Strandgade
• Indføre parkeringsforbud fra Havnen nr. 4 til nr. 8.

De nye tiltag har nu været gældende i godt et år, og den kommunale administration har haft lejlighed til at evaluere på resultatet af indsatsen.
Formålet med tiltagene er at forbedre trafiksikkerheden og fremkommeligheden i den vestlige del af havnen. Dette menes at kunne ske ved at mindske trafikken omkring ishuset, caféen og broen over åen, hvor der ofte opholder sig mange mennesker, samt ved at mindske gennemkørende trafik i Klostergyden og Strandgade.

Mest positive tilkendegivelser
For at evaluere på om tiltagene har medført en forbedring, har administrationen foretaget en besigtigelse af området, lavet trafiktælling og gennemført en skriftlig høring omkring initiativet.

Der er indkommet 11 høringssvar. Tilbagemeldingerne fra de omkringliggende adresser, havnen og kirken har overvejende været positive, og stort set alle har bekræftet, at der kommer færre biler i Klostergyden og Strandgade. Det sidste bliver underbygget af en ny trafiktælling lavet i Klostergyden. Tællingen viser, at der gennemsnitlig kommer 24 biler i døgnet, mens den seneste måling inden tiltagene viste 53 biler i døgnet – altså godt det dobbelte.
Med evalueringen vurderer den kommunale administration, at tiltagene har haft den ønskede effekt, og at der er opbakning fra lokalområdet.
Det konstateres dog, at området foran havnekontoret stadig bliver brugt til parkering i nogen grad. For at hindre parkering på stedet opstilles fastgjorte borde og bænkesæt.
Der bemærkes desuden en usikkerhed omkring muligheden for at benytte adgangen til Strandgade og kirken, hvilket vil blive forsøgt tydeliggjort ved kommunikation til beboere på de berørte adresser.

Tekst: Per Rye

3 kommentarer til “Evaluering af trafikale tiltag på Sæby Havn ved Klostergyden” under annoncerne.

Kommentarer Kommentarer
Anbefal via e-mail Anbefal via e-mail

3 kommentarer til “Evaluering af trafikale tiltag på Sæby Havn ved Klostergyden”

  • Det er fuldstændigt Gak. Gak. Offentlig formynderi. Lad dog folk kører også forbi ishuset.. klostergydens fisk er jo lukket
    Så her sker der ingenting.. Er der nogensinde sket en ulykke i det område???:

  • Hvis det skal blive til en permanent ordning, så håber jeg på en noget pænere løsning end de noget triste betonblokke der er sat op. Betonblokkene skæmmer et af vores dejligste områder i Sæby.

  • Af referat fra mødet fremgår det, at Teknisk Udvalg har godkendt orienteringen

Skriv en kommentar

Alle felter skal udfyldes, men din e-mail-adresse vil ikke blive offentliggjort.

Anbefal artiklen via e-mail

Email en kopi af 'Evaluering af trafikale tiltag på Sæby Havn ved Klostergyden' til en bekendt

E-Mail Image Verification

Loading ... Loading ...
© 2010-2025 SaebyAvis.dk - lokale nyheder fra Sæby

Vidste du at vi har en udgave
af avisen der er optimeret til

Cookie-indstillinger