
Privatfoto
11 år siden Erik Schacks ulykke – og stadig ingen erstatning
4. august 2025 - kl. 13:00 - af Jeanette Wildenhoft
Normalt forbindes ordet ‘jubilæum’ med noget positivt og noget, som skal fejres. Dette er dog på ingen måde tilfældet for Erik Schack.
Trist jubilæumsdag
I dag er det nemlig præcis 11 år siden Erik i en arbejdsulykke på Strandby Havn blev hjerneskadet – og en umenneskelig langtrukken kamp for erstatning, har siden da haft mediernes bevågenhed og fyldt Eriks liv.
Den tidligere Falckredder fra Sæby fik i 2021 Vestre Landsrets ord for, at der i 2014 var tale om en arbejdsulykke – men denne afgørelse har Tryg Forsikring siden kæmpet for at få omstødt, og Erik Schack venter derfor stadig på sin erstatning.
Sag trukket i langdrag
For fjerde gang ønsker Tryg at Retslægerådet gennemgår Eriks sag, da forsikringsselskabet ikke mener, der er tale om en arbejdsskade, og Tryg har nu stævnet Ankestyrelsen for at få omstødt styrelsens seneste afgørelse.
Familiens støtte altafgørende
Erik Schack fortæller, at han ikke havde evnet at holde hovedet højt de sidste elleve år, hvis ikke det havde været for hans familie. Han understreger, at kampen fortsat kæmpes med deres utrættelige støtte og opbakning.
Vil du kommentere på ovenstående artikel, så brug kommentarboksen under annoncerne.




Anbefal artiklen via e-mail
Email en kopi af '11 år siden Erik Schacks ulykke - og stadig ingen erstatning' til en bekendt