Kirkegårdsvandring og aftensang

Kirkegårdsvandring og aftensang

1. august 2025 - kl. 7:39 - af

Torsdag den 7. august kl. 19 er der fælles aftenvandring på Sæby Kirkegård. Sognepræst Keld Skovgaard og kirkegårdens næstkommanderende Majbritt Rasmussen viser rundt og fortæller. De fortæller om fortid og nutid. Keld Skovgård vil fortælle om projektet med QR-koder på Sæby Kirkegård, hvor man ved udvalgte grave kan få fortællingen om afdøde sæbynitter og deres betydning for byen. Majbritt Rasmussen vil fortælle om nutidens liv på kirkegården og om de mange forskellige muligheder, der er for bisættelser og begravelser. Arrangementet er et samarbejde med Saltlandets Historiske Forening og er gratis. Alle er velkommen til at deltage på Sæby Kirkes Kirkegård, Frederikshavnsvej 2, Sæby.

Søndag den 10. august er sidste gang i år, hvor flaget spilles ned på Sæby Havn. I den anledning inviterer kirken til aftensang kl. 18.15. Her vil vi synge mange af de sommersange vi har lyttet til og sunget i sommerens løb. Arrangementet afsluttes tids nok til at man kan nå den stemningsfulde flag-nedspilning på havnen.

Hver søndag er der Gudstjeneste kl. 10 i kirken, hver onsdag kl. 9.30 er der andagt – begge efterfulgt af kaffe. Tirsdag den 5. august foregår den sidste sommerrundvisning i Sæby Kirke kl. 11 – og mandag den 11. august er der igen kaffe på kanden på kirkegården. Alle er velkomne i kirke og på kirkegård.

Vil du kommentere på ovenstående artikel, så brug kommentarboksen under annoncerne.

Kommentarer Kommentarer
Anbefal via e-mail Anbefal via e-mail

Skriv en kommentar

Alle felter skal udfyldes, men din e-mail-adresse vil ikke blive offentliggjort.

Anbefal artiklen via e-mail

Email en kopi af 'Kirkegårdsvandring og aftensang' til en bekendt

E-Mail Image Verification

Loading ... Loading ...
© 2010-2025 SaebyAvis.dk - lokale nyheder fra Sæby

Vidste du at vi har en udgave
af avisen der er optimeret til

Cookie-indstillinger