Foto: Sæby Redningsstation
Mand i nød hans katamaran var kæntret
1. august 2025 - kl. 20:52 - af Henrik Christensen (web-redaktør)
Fredag sidst på eftermiddagen blev Sæby Redningsstations stationsleder ringet op af en privatperson, som sammen med nogle andre vidner, havde set en båd der var kæntret ud for Trafikcenter Vangen, mellem Sæby og Frederikshavn.
Båden var en mindre, strandbaseret 1-personers katamaran med sejl.
Vidnerne konkluderede at personen om bord havde behov for hjælp, efter at have observeret ham i nogle minutter og det ikke tydede på han kom op af vandet igen.
Efter en hurtig orientering af JRCC afgik Redningsfolkene fra Sæby med FRB23 mod positionen. De fandt hurtigt den kæntrede katamaran.
Det var lykkedes sejleren, at kravle op på skroget af båden, men han kunne ikke selv vende den igen.
De tog sejleren om bord på FRB23 og kontrollerede, at han var OK. Herefter trak de katamaranen rundt på ret køl igen.
Manden ønskede, at komme ind på stranden igen, så Redningsfolkene afleverede ham og båden derinde.
Da de kom ind til stranden kunne de konstatere, at katamaranens ene ponton var slået læk og det var derfor manden ikke selv kunne få den på ret køl igen.
Redningsfolkene returnerede herefter til Sæby Havn og klargjorde atter FRB23 til næste tur.
Redningsfolkene fra stationen i Sæby, er glade for, at folk ringer og anmelder når de observerer noget, der ser forkert ud, til søs.
Vil du kommentere på ovenstående artikel, så brug kommentarboksen under annoncerne.




Anbefal artiklen via e-mail
Email en kopi af 'Mand i nød hans katamaran var kæntret' til en bekendt