Arkivfoto
Medrivende musikalsk forestilling om Kai Normann og Ellen Gottschalch
19. juli 2025 - kl. 2:44 - af Henrik Christensen (web-redaktør)
Søndag den 5. oktober kl. 16 – 17,15 præsenteres i kulturhus Manegen i Sæby en medrivende fortælling om musik, modstand og menneskelighed under 2. Verdenskrig.
Her kan publikum opleve Kai Normann Andersens og (hans partner fra 1932) Ellen Gottschalchs dramatiske tid på Gjorslev Slot.
”Kai Normann og Krigen” er en rørende, medrivende og musikalsk forestilling om komponisten Kai Normann Andersens tid på Gjorslev Gods under 2. Verdenskrig – og om hans og hustruen Ellen Gottschalchs dramatiske flugt fra Gestapo med hjælp fra godsejer Edward Tesdorpf.
Forestillingen bygger på virkelige begivenheder, der fandt sted på og omkring Gjorslev Slot og indeholder nogle af de sange, som Kai Normann Andersen komponerede til PH’s tvetydige og samfundskritiske tekster – blandt andre: ”I dit korte liv”, ”Jeg gi’r mit humør en gang lak” og ”Man binder os på mund og hånd”.
Under besættelsen tilbragte det kunstneriske par deres sommerferier på Søgaard ved Gjorslev Slot, hvor de hurtigt blev gode venner med familien Tesdorpf. Her leves et muntert liv, trods krigens skygger, og stemningen er høj – præget af musik, venskab og en spirende modstandsånd.
Kai Normann Andersen blev født i København år 1900 og døde i 1967 på Frederiksberg, hvor han er begravet på Frederiksberg Ældre Kirkegård.
Læs mere her, hvor der også kan købes billetter á 250 kr.:
https://bibl.frederikshavn.dk/saeby-bibliotek/arrangementer/voksne/udsolgt-kai-normann-og-krigen-0
Arrangementet udbydes i et samarbejde mellem biblioteket, FOA og Frederikshavn Teaterforening
Her kan læses mere om komponisten og hans mange melodier:
https://da.wikipedia.org/wiki/Kai_Normann_Andersen
Tekst: Per Rye
Vil du kommentere på ovenstående artikel, så brug kommentarboksen under annoncerne.




Anbefal artiklen via e-mail
Email en kopi af 'Medrivende musikalsk forestilling om Kai Normann og Ellen Gottschalch' til en bekendt