Foto: Sæby Kirke
Musik i Sæby Kirke
5. juli 2025 - kl. 5:17 - af Jeanette Wildenhoft
Torsdag den 10. juli kl. 19.30 er der en spædende brass-band koncert i Sæby Kirke. Det er som led i den store Vendsyssel Festival, at Stockholm Chamber Brass kommer til Sæby Kirke.
Der er tale om et af verdens førende messingensembler, der blev grundlagt i 1988 og har spillet siden. De har kontinuerligt været med til at udvikle ny musik. Deres seneste album, THEN, er en samling af renæssancesange og -danse ligesom de også spiller klassikere fra kvintetgenren.
Sæby Kirke glæder sig til at byde velkommen til Stockholm Chamber Brass og Vendsysselfestivalen.
Ekstra koncert: Der er rift om musikken i dejlige Sæby Kirke.
Julekoncerten med Anne Linnet den 19. december kl. 20.00 er således allerede udsolgt. Men der er styr på oplevelsen.
Koncertens arrangører, Foreningen SIND, har været hurtigt ude og sikret sig en ekstra koncert, den finder sted samme dag – altså den 19. december men kl. 17.00.
Anne Linnet ledsages af pianist Markus Lindell, korsanger Julie Lindell og guitarist Kasper Falkenberg til en højtidelig, musikalsk julekoncert, hvor nærvær og fællesskab går op i en højere enhed med gamle og nye sange.
Billetter til koncerten kl. 17.00 er allerede sat til salg og kan købes via billetten.dk.
Hver søndag kl. 10.00 er der Højmesse i Sæby Kirke. Her er fællesskabet også i centrum med tekstlæsning, bøn, prædiken, musik og fællessang.
Efterfølgende er der kirkekaffe.
Hver tirsdag kl. 11.00 er der rundvisning i den smukke kirke.
Alle er velkommen.
Vil du kommentere på ovenstående artikel, så brug kommentarboksen under annoncerne.




Anbefal artiklen via e-mail
Email en kopi af 'Musik i Sæby Kirke' til en bekendt