Indvielse af Rotarybænkene i Clasens Have
28. juni 2025 - kl. 6:03 - af Henrik Christensen (web-redaktør)
Torsdag aften blev de to nye Rotarybænke i Clasens Have officielt indviet af Gitte Kiielerich, formand for Teknisk Udvalg i Frederikshavn Kommune.
I sin tale trak Gitte tråde tilbage til dengang, hvor kunstnere søgte til Clasens Hotel for at nyde naturen, åen og den høje himmel – alt sammen noget, som stadig kendetegner denne grønne oase midt i Sæby. Hun udtrykte et håb om, at både lokale og turister vil tage sig tid til at slå sig ned, nyde roen og måske finde inspiration – præcis som kunstnerne gjorde dengang.
Efter indvielsen bød Sæby Rotary Klubs præsident Lars Mellemkjær på et glas hvidvin – naturligvis klubbens jubilæumsvin, som gennem salg hos Vin Specialisten i Sæby, har muliggjort sponsoratet af de fine bænke.
Der var bred enighed blandt de fremmødte: Clasens Have er et sted, hvor man gerne bliver lidt længere – til fordybelse og eftertanke.
Vil du kommentere på ovenstående artikel, så brug kommentarboksen under annoncerne.




Anbefal artiklen via e-mail
Email en kopi af 'Indvielse af Rotarybænkene i Clasens Have' til en bekendt